Filt og kreativitet i massevis
Midt i vinterferien inviterer vi indenfor til et par ekstra hyggelige dage i KreaKaféen, hvor vi arbejder med filt og laver dyr i alle tænkelige former.
Vi skyder vinterferien i gang med et par hyggelige dage i KreaKaféen, hvor vi dykker ned i filtens bløde univers og laver dyr i alle afskygninger. Mandag og tirsdag står i filtdyrernes tegn, og der er rig mulighed for at slippe fantasien løs.
Vi har masser af farverig filt, garn, knapper, øjne og alt det, du skal bruge for at sy – eller lime – dit helt eget filtdyr. Det kan være sjovt, skørt, nuttet eller naturtro med skæve tænder, lange ører eller vilde farver. Du bestemmer helt selv! Har du brug for lidt hjælp til at komme i gang, har vi også skabeloner, der kan bruges.
Alle er velkomne – både børn og voksne. Vi anbefaler dog, at børn har en voksen med til at hjælpe med nåle og limpistol.
Kom og skab et blødt filtdyr, som du kan tage med hjem og give et kram
Det praktiske:
Vi tager forbehold for begrænset antal materialer.
Om ODEONs KreaKafé
Vi elsker kreative projekter, og i Café ODEON Social har vi de perfekte rammer til, at du kan sidde og sysle med lim, saks, tegninger og meget andet. Du slipper for rodet derhjemme, og kan gøre en tur ud af det sammen med venner og familie.
Vi holder løbende forskellige kreative dage i og omring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Der vil i vinterferien være flere forskellige kreative aktiviteter samt masser af hygge. Hold dig opdateret på vores hjemmeside.