Vi starter vinterferien med igen at invitere indenfor i varmen til hyggelige timer i KreaKaféen. Her arbejder vi med perler og tegning, og lader os inspirere af vinteren, dyrene og den kommende fastelavn.
Der er masser af perler i alle farver og former, og du kan lave alt fra fine figurer og mønstre til sjove dyr, masker eller pynt med fastelavnstema. Tegnebordene er også klar med papir, farver og plads til både vilde idéer og rolige streger – måske bliver det til et vinterlandskab, et fantasidyr eller en kattekonge?
Alle kan være med – både børn og voksne – og der er plads til både fordybelse og hyggesnak undervejs.
Kom forbi KreaKaféen og skab dine egne små kunstværker, som du selvfølgelig får med hjem
Det praktiske:
Vi tager forbehold for begrænset antal materialer.
Om ODEONs KreaKafé
Vi elsker kreative projekter, og i Café ODEON Social har vi de perfekte rammer til, at du kan sidde og sysle med lim, saks, tegninger og meget andet. Du slipper for rodet derhjemme, og kan gøre en tur ud af det sammen med venner og familie.
Vi holder løbende forskellige kreative dage i og omkring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Der vil i vinterferien være flere forskellige kreative aktiviteter samt masser af hygge. Hold dig opdateret på vores hjemmeside.