Lars Tvede – Den forunderlige vej fra ingenting til hyperintelligens
Mød Lars Tvede til Word Festival 2025, hvor han vil dykke ned i fortiden og række ind i fremtiden med fokus på kunstig intelligens.
Efter 13,8 milliarder år er universet kommet fra at bestå af en total kaotisk ursuppe til nu at være på tærsklen til hyperintelligens på et niveau, der er svær at fatte. Lars Tvede kommer til at fortælle om hele denne rejse og de fundamentale principper bag den. Han vil også fortælle om de fuldstændig fantastiske konsekvenser den kommende hyperintelligens vil få.
Om Lars Tvede
Lars Tvede er en prisvindende serieiværksætter, investor og bestsellerforfatter. Han har blandt andet grundlagt virksomheden Supertrends, der bruger AI, tekstanalyse og crowdsourcing til at kortlægge global innovation – i fortid, nutid og i fremtiden.
Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom ODEON, Koncerthuset og Teater Momentum.
Temaet for festivalen er tid ? et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.
Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed.