Ellen Hillingsø & Poul Høxbro – Nattergalen
Oplæsning af H.C. Andersens Nattergalen akkompagneret af kinesisk musik
Nattergalen er et af H.C. Andersens smukkeste eventyr, og med temaet “det naturlige” overfor “det kunstige” har det vel aldrig været mere aktuelt end netop nu.
Det smukkeste ved beretningen er, at H.C. Andersen ikke blot forkaster det ene i forhold til det andet, men lader sin historie kredse om, hvad der er den helt essentielle forskel mellem sand natur og kunstfærdighed, og at begge kan have sin berettigelse.
Historien er jo sat til at foregå i det gamle Kina, og i Hillingsøs og Høxbros udgave af eventyret omkranses fortællingen af klassisk og traditionel kinesisk musik på den urgamle kinesiske fløjte xun og med klange fra kinesiske gonger, bækkener og klokker.
Stemningen er sat – velkommen til det kejserlige hof.
Om Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø (f. 1967) er en anerkendt dansk skuespiller. Hun har haft en lang og succesfuld karriere inden for både teater, film og tv. Hendes skuespiltalent spænder fra dramatiske til komiske roller, og hun har også medvirket i flere danske film, herunder “En kort en lang” og som mor i filmene om Karla.
Hun har modtaget flere priser for sit arbejde og er kendt for sin alsidighed og stærke tilstedeværelse på scenen og skærmen. Udover sit arbejde som skuespiller har Hillingsø også engageret sig i samfundsdebatter og filantropiske projekter.
Om Poul Høxbro
Poul Høxbro er en kunstnerisk pioner, igangsætter og fornyer. Fløjtenist og percussionist med et musikalsk repertoire der strækker sig fra urtidsklange til helt moderne kompositions- og fusionsmusik. Han er internationalt anerkendt mester på den middelalderlige kombination af enhåndsfløjte-&-slagtøj, den kinesiske xun og den irske low whistle, og på hver af disse har han udviklet nye spillemåder og været medvirkende til at udvide instrumenternes repertoire betragteligt. Desuden spiller han traditionel skandinavisk folkemusik på bukkehorn og seljlefløjte.
Han var musikkonsulent for Robert Eggers film, TheNorthman (Universal Pictures, 2022), og indspillede både horn- og fløjtestemmer på filmen.
I januar 2022 udkom han med albummet Borne by the Wind – music for xun solo (Gateway Music), og introducerede dermed for føste gang i musikhistorien denne kinesiske fløjte i klassisk vestlig musik.
Om Word Festival
Word Festival hylder ord med op mod 150 oplæg, debatter, samtaler og oplæsninger på fantastiske kulturscener i Odense centrum såsom ODEON, Koncerthuset og Teater Momentum.
Temaet for festivalen er tid ? et fascinerende begreb, der kan skabe utrolig mange samtaler om alt fra det helt nære og praktiske til det højtflyvende og fantastiske. Fredag dykker vi derfor ned i fortiden, men også barndommen og begyndelser. Lørdag står i nutidens tegn, men også status quo i verdens kriser såvel som de menneskelige af slagsen. Søndag tager vi hul på fremtiden, men også den 3. alder, slutninger og det, der sker på den anden side og ude i universet.
Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor vi checker ud af hverdagens digitale larm og gør plads til dialog og eftertænksomhed.