Anna Bjerre og Petra Nagel

GirlTalk med Petra Nagel

Onsdag 21. aug 2024 - Kl. 19:00 - 21:00 Dørene åbner kl. 18:30 150 DKK Læs gældende regler og vilkår
Nummerede siddepladser
Nej
Spillested
Store Sal i ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C
Arrangør
ODEON & GirlTalk
Udbyder
Ticketmaster
Spis i Café ODEON Social

Vil du spise i Café ODEON Social inden oplevelsen i Store Sal, så bestil en SocialMenu.

Bestil SocialMenu
Koncertmenu i Restaurant Schiøtz

Vil du sikre dig bord i Restaurant Schiøtz inden arrangementet, så bestil din koncertmenu.

Bestil koncertmenu

En Aften om Pigeliv, Selvværd og Trivsel

Deltag i en indsigtsfuld aften, når ODEON i samarbejde med den landsdækkende NGO GirlTalk, dykker ned i emner som selvværd, ung usikkerhed, selvkærlighed og pigelivets udfordringer, med udgangspunkt i Petra Nagels foredrag "Ting, jeg har lært, da det var for sent".

Petra Nagel, kendt for hendes ærlige og nærværende formidling som journalist og tv-vært, vil lede os gennem en aften, hvor vi dykker ned i de udfordringer, unge piger står overfor i dagens komplekse samfund. Fra mindreværdsfølelser og præstationsangst til presset fra sociale medier, vil der blive sat fokus på de emner, der påvirker vores døtre, os som forældre og alle andre, der kan relatere sig til de normer og forventninger unge piger støder på, på vejen ind i voksenlivet.

Gennem første del af arrangementet vil Petra berøre vigtige temaer som perfektionisme, kropsidealer, ung usikkerhed, lavt selvværd, og hvad det betyder at blive voksen og mor. Hun deler ud af personlige fortællinger og oplevelser i hendes ungdomsår, som har været med til at forme hende til den, hun er i dag – noget som mange vil kunne spejle sig i – og hun inviterer således publikum til en åbenhjertig samtale om de udfordringer og glæder, der følger med livets forskellige stadier.

På scenen vil Petra senere få selskab af direktør i GirlTalk, Anna Bjerre, samt to af GirlTalks ambassadører, som til dagligt arbejder med at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært. I en paneldebat vil de tale om de ting, der fylder og er på spil for piger og unge kvinder, hvordan udfordringer i dag adskiller sig fra datidens, hvordan vi kan spejle os i hinanden på tværs af generationer og generelt om pres og forventninger fra samfundet, der giver frygt for at fejle og præstere.

Panelets dybe indsigt og mange års erfaring gør denne talk til en uvurderlig oplevelse for alle, der ønsker at forstå og støtte deres teenagedøtre, søstre og veninder bedre.

Hvorfor deltage?

Alle muligheder står tilsyneladende åbne for de unge i dag, men paradoksalt nok medfører dette ofte en frygt for at mislykkes. Som især forælder kan det være svært at blive lukket ind i sin datters verden og forstå, hvordan man bedst hjælper hende i overgangsfasen mellem ung og voksen. Denne talk kan give dig de indsigter og værktøjer, du har brug for, for bedre at navigere i de svære samtaler, og støtte din datter, veninde, søster eller niece på hendes vej.

Denne aften er dedikeret til alle, der ønsker at blive inspireret og få indsigt i kvindelivets mange aspekter. Uanset om du selv står i overgangen til voksenlivet, er tæt på en ung pige, som eksempelvis mor, bror eller ven, eller bare ønsker at forstå mere om de udfordringer, kvinder og piger står overfor, vil dette event give dig værdifulde perspektiver og redskaber.

Kom og vær med til en aften fyldt med ærlighed, inspiration og fællesskab i ODEON d. 21. august 2024. Billetterne sælges hurtigt, så sørg for at sikre din plads til denne unikke begivenhed med Petra Nagel og GirlTalk. Det er en oplevelse, du ikke vil gå glip af!

Om GirlTalk

GirlTalk er en landsdækkende NGO, der siden 2004 har arbejdet for at forebygge og mindske mistrivsel for piger og unge kvinder mellem 12-24 år, styrke deres selvværd og hjælpe dem, der har det svært, gennem bl.a. rådgivning, gruppeforløb, fællesskaber og foredrag.

GirlTalk har gennem tusindvis af samtaler med piger, fået stor indsigt i de problemer og udfordringer piger og unge kvinder oplever i dag, og ved at alt for mange kæmper og føler sig forkerte, og at alt for mange ikke kan leve op til alle de forventninger, de selv og andre har til dem.

Vi står med en generation af piger, der stræber efter at være perfekte udadtil og som føler sig alene med alt det, der er svært. Enhver person har brug for et menneske i deres liv, som er nærværende og lytter, men det kan være svært at tale med de mennesker, du er tættest på i dagligdagen. GirlTalk giver derfor mulighed for at tale med andre om de ting i livet, der ellers kan være svære at dele.

GirlTalk har en lokalafdeling i Odense og kan kontaktes her https://www.girltalk.dk/om/om-os/odense-lokalafdeling/

 

Se alle

Christina Sander og Nina Claire

Mandag 2. sep 2024 - Kl. 19:00 - 21:15

Gå ikke glip af det unikke show med Christina Sander og Nina Claire, der giver dig begavet indsigt i graviditet, fertilitetsbehandling, the mental load, løngab og meget mere.

Se event
Christina Sander og Nina Claire

Esben Dalgaard

Tirsdag 10. sep 2024 - Kl. 20:00 - 21:30

I foredraget ’Hej Kræft – velkommen’ med Esben Dalgaard deler han sin livshistorie og sin beslutning om ikke at lade sygdommen fylde for meget.

Se event
esben-dalgaard_knaek-cancer_september_2024

Få den fulde oplevelse

Odeon_Store-Sal---groenne-saeder

Store Sal

Vi anbefaler, at du tjekker vores salsplan forud for køb af billetter og inden dit besøg. På den måde, kan du bedst muligt orientere dig om, hvor du helst vil sidde i salen, og om der eventuelt skulle være forbehold forbundet med dine pladser.

Se salsplanen
haender_buffet_mad_fade_tallerken_december_2023

Spis i ODEON

På vores matrikel finder du tre spisesteder, som er et besøg værd i forbindelse med dit arrangement i ODEON. Du har både mulighed for at spise i Restaurant Schiøtz, Café ODEON Social og på Comwell H.C. Andersen Hotel.

Læs mere
Kold-ol_nempause

NemPause i ODEON

Få adgang til vores lukkede NemPause-område i Restaurant Schiøtz, hvor vi serverer ad libitum drikkevarer i pausen.

Læs mere
Hotel-comwell-h-c-andersen-odense-vaerelse_gron-vaeg

Overnatning

I samarbejde med Comwell, er ODEON i stand til at tilbyde dig de bedste overnatningsmuligheder i forbindelse med din koncert, messe eller konference i Odense.

Læs mere
Køb billet hos Ticketmaster