To hjemmelavede lanterner med blade på.

KreaKafé: Efterårslanterner

Tirsdag 13. okt 2026 - Kl. 11:00 - 16:00

Gratis

Læs gældende regler og vilkår

Informationer

Nummerede siddepladser
Nej

Spillested
Café ODEON Social
Odeons Kvarter 1
5000 Odense

Arrangør
ODEON

KreaKafé i efterårsferien

Kom til KreaKafé i efterårsferien og lav din egen efterårslanterne med maling, decoupage og kreative materialer. Medbring et rent syltetøjsglas eller køb et i caféen.

Skab din egen efterårslanterne

Tirsdag i efterårsferien kan du komme og forvandle et almindeligt glas til en personlig lanterne med masser af efterårsstemning. Brug maling, servietdecoupage, silkepapir, tegninger og andre kreative materialer til at skabe præcis det udtryk, du har lyst til. Måske skal lanternen have gyldne nuancer, farverige mønstre eller fine små detaljer inspireret af efteråret – kun fantasien sætter grænser.

Når lanternen er færdig, kan den komme med hjem og være med til at sprede lys og hygge på de mørkere efterårsaftener.

Alle kan være med, og vi sørger for de kreative materialer.

Medbring dit eget tomme og rene syltetøjsglas, som du kan dekorere, eller køb et glas i caféen for 10 kr. Der tages forbehold for et begrænset antal glas.

Kom forbi Café ODEON Social, slip kreativiteten løs og nyd en hyggelig stund med farver, fantasi og ægte efterårsstemning.

Praktisk information

Tid: tirsdag 13. oktober 2026 kl. 11.00–16.00
Pris: Gratis. Tilkøb af glas: 10 kr.
Sted: Café ODEON Social
Tilmelding: Ingen

Der tages forbehold for udsolgte materialer.

Om ODEONs KreaKafé

Vi elsker kreative projekter, og i Café ODEON Social har vi de perfekte rammer til, at være kreativ. Du slipper for rodet derhjemme, og kan gøre en tur ud af det sammen med venner og familie.

Vi holder løbende forskellige kreative dage i og omkring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Hold dig opdateret på vores hjemmeside.

}