Mads Steffensen
Mad & Drikke

Mads & A-holdet

Fredag 9. okt 2026 - Kl. 20:00

Dørene åbner kl. 19:30

340 - 415 DKK

Læs gældende regler og vilkår Køb billet

Informationer

Nummerede siddepladser
Ja

Spillested
Store Sal i ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Arrangør
BrandMLive

Udbyder
Ticketmaster

Kørestolspladser via

Kontakt Ticketmaster på 38481633 for køb af handicap- og ledsagerpladser.


Spis i Café ODEON Social

Vil du spise i Café ODEON Social inden oplevelsen i Store Sal, så bestil en SocialMenu. Se menu her

Bestil SocialMenu

Koncertmenu i Restaurant Schiøtz

Vil du sikre dig bord i Restaurant Schiøtz inden showet, så bestil din koncertmenu. Se menu her

Bestil Koncertmenu

Mads & A-holdet Live

Mads & A-holdet rykker i 2026 ud på landets store scener. Mads Steffensen udvælger den bedste trup, det ægte A-hold, og på scenen bliver dilemmaer belyst fra alle tænkelige og utænkelige sider. Når A-holdet forlader studiet og træder op på scenen, vil du opleve dem i en mere løsreven stemning, intet bliver optaget og (næsten) alt kan siges, så det er en eksklusiv oplevelse, når A-holdet fra scenerne deler ud af erfaringer, oplevelser og holdninger på en helt ufiltreret måde.  

Du har også en enestående mulighed for at få taget dit dilemma op live på scenen - intet er for småt intet er for stort, og vi tør godt at love, at det bliver aldeles fremragende.

A-holdet er offentliggjort

Glæd dig til Mads Steffensen rykker ind i ODEON Store Sal, hvor han får selskab af Peter Frödin, Signe Lindkvist og Petra Nagel.

Peter Frödin har gennem flere årtier været en af dansk underholdnings mest genkendelige skikkelser. Mange vil huske ham fra Bullerfnis, Lex & Klatten og ikke mindst Det Brune Punktum sammen med Hella Joof og Martin Brygmann. Men Frödin er også en erfaren stemme omkring bordet hos Mads Steffensen. Så sent som i maj sad han på A-holdet sammen med Oh Land og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og diskuterede alt fra forelskelse i den bedste ven til familieøkonomi, flirtende forældre og konflikter mellem venner.


Signe Lindkvist har været en del af dansk tv og underholdning i mere end tre årtier. Hun begyndte sin karriere i DR’s børne- og ungdomsafdeling som teenager og blev siden en markant kraft i dansk børne-tv. Hun var blandt andet med til at udvikle DR Ramasjang og står bag idéen til Cirkus Summarum. På cv’et står også programmer som MGP, Toppen af poppen, Zulu Comedy Galla og Danmark har Talent. I dag arbejder hun på tværs af tv, radio, podcast og scene, og i DR-podcasten Signes have inviterer hun lytterne med ud i sin helt bevidst uperfekte have. Hun er samtidig en erfaren del af universet omkring Mads Steffensen og har flere gange taget plads på A-holdet.


Aftenens tredje profil er Petra Nagel. Hun blev for alvor kendt gennem en række meget personlige DR-programmer som Petra dater hele verden, Petra elsker sig selv og Petra får en baby. Senere skiftede hun til TV 2, hvor hun gennem flere år var vært på blandt andet Go’ morgen Danmark og Go’ aften Live. I dag kender mange hende ikke mindst som vært på TV 2’s Bachelor og Bachelorette, hvor kærlighed, relationer, tvivl og svære valg er en del af arbejdsdagen. Og dilemmaer er heller ikke fremmede for hende. I maj var hun tilbage på A-holdet sammen med Rasmus Tantholdt og Jakob Mark, hvor panelet blandt andet diskuterede skilsmisse, jalousi, familiefejder, bryllupper og gamle forelskelser.

}