Hvorfor oplever stadig flere unge mistrivsel? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivsel, fællesskab og håb?
Kom med til en tankevækkende aften i selskab med psykolog Anna Bjerre, der gennem mere end 20 år har arbejdet med piger og unges trivsel. Med afsæt i forskning, erfaringer fra tusindvis af samtaler og konkrete fortællinger giver Anna et nuanceret indblik i de vilkår, unge navigerer i i dag.
Vi lever i en tid præget af højt tempo, præstationskrav, sociale medier og konstante sammenligninger. Mange unge oplever et pres, der kan føre til ensomhed, usikkerhed og mistrivsel. Men hvad er det egentlig, der udfordrer de unge? Og hvordan kan vi som voksne være med til at skabe tryghed, tilhørsforhold og livsmod?
Denne aften sætter Anna Bjerre fokus på ungdomslivet anno 2026 og giver perspektiver på de udfordringer og muligheder, unge står overfor i dag. Samtidig deler hun konkrete indsigter i, hvordan vi som forældre, fagpersoner, ledere og medmennesker kan møde unge med forståelse, nærvær og håb.
På Tapasmenuen
Vi tror på, at gode samtaler opstår bedst over god mad og drikke, og derfor har vi lavet dette koncept, hvor du kan nyde god mad samtidig med at du får ny indsigt.
Vi kombinerer nemlig begivenhederne på scenen med en lækker tapasmenu. Tapasplatten består af et udvalg af kolde små retter i form af pålæg og salat, én lun ret, ost med tilbehør, brød og smør.
Så sæt dig til rette, tag en bid tapas og lad dig inspirere af spændende samtaler og nye indsigter i Café ODEON Social.
Det praktiske
Billetsalget lukker dagen før kl. 12.00 (billetter skal købes på forhånd).
Der vil være mulighed for at bestille en vegetarisk udgave af tapasmenuen (vælges under billetkøb). Drikkevarer er ikke inkluderet og skal købes i caféen på dagen.
Tidsplan: (obs. ændringer kan forekomme)
17.00: Ankomst
17.30: Tapas
18.00: Talk
19.15: Slut
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en skøn aften med god mad, ny viden og fantastisk selskab.
Er I flere, der ønsker at sidde sammen, skal billetterne købes samlet i én bestilling.