Hanne Askou
Musiker og musikformidler Hanne Askou er Sangklubbens faste vært og spiller for på violin.
Hanne Askou er uddannet klassisk violinist fra Det Fynske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen. Hun har en omfattende koncertvirksomhed i hele landet, blandt andet som en del af Duo Askou//Andersen (violin og accordeon). Hun har i mange år beskæftiget sig med fællessang og den danske sangskat, og har med duoen udgivet flere populære album med instrumentale udgaver af danske sange, blandt andet af Carl Nielsen og Kai Normann Andersen.