live@odeon_august_2026

Live@ODEON

Torsdag 20. aug 2026 - Kl. 20:00

295 DKK

Læs gældende regler og vilkår

Informationer

Nummerede siddepladser
Ja

Spillested
Store Sal i ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Arrangør
ODEON og Freshman

Udbyder
Billetten

Kørestolspladser via

Handicap- og ledsagerpladser skal altid købes på forhånd via telefon 70 20 20 96 eller mail service@billetten.dk.
Antallet er begrænset og pladserne faste.


Café ODEON Social

Vil du spise i Café ODEON Social inden oplevelsen i Store Sal, så bestil en SocialMenu. Se menu her

Bestil SocialMenu

Restaurant Schiøtz

Vil du sikre dig bord i Restaurant Schiøtz inden showet, så bestil din ODEON Burger her.

Bestil ODEON Burger

Live@ODEON: Ruben Søltoft, Thomas Warberg & Lasse Madsen

Live@ODEON er tilbage i ODEON Store Sal og gentager succesen fra de seneste to år, hvor konceptet har været udsolgt. I 2026 byder ODEON igen på en aften med comedy i særklasse, når tre markante navne på den danske stand-up-scene indtager scenen og deler latteren med publikum. Denne gang kan publikum opleve Ruben Søltoft, Thomas Warberg og Lasse Madsen, der hver især er kendt for deres stærke personlige udtryk og sikre greb om publikum. Sammen skaber de en varieret comedyoplevelse, hvor tempo, timing og skarpe observationer er i centrum. Live@ODEON samler forskellige komiske stilarter i ét show og giver plads til både genkendelige hverdagsbetragtninger og overraskende vinkler på livet.

Live@ODEON er et tilbagevendende comedyformat i ODEON, som år efter år har tiltrukket et stort publikum. De foregående udgaver har været udsolgt, og konceptet har markeret sig som et fast holdepunkt i ODEONs program for comedy. Aftenen i Store Sal danner rammen om en professionel og intim oplevelse, hvor nærvær mellem scene og sal er i fokus. Uanset om du er dedikeret stand-up-fan eller blot ønsker en aften med underholdning og latter, er Live@ODEON en oplagt mulighed for at opleve comedy på højt niveau i ODEONs rammer. Showet henvender sig bredt og lægger op til en fælles oplevelse, hvor publikum kan læne sig tilbage og nyde en aften, hvor humoren er omdrejningspunktet.

Om Ruben Søltoft

Ruben Søltoft er først og fremmest hans liveoptrædener, der har cementeret hans plads som publikumsfavorit. Med et særpræget talent for at kombinere sit fantasifulde sind med skarp komisk timing har Ruben gang på gang fyldt teatre og spillesteder over hele landet – blandt andet med hans tre onemanshows. Ruben har også været fast inventar på tv-skærmen med optrædener i Stormester, Minkavlerne, LOL og som vært på Fear Factor. Rubens trejde og succesfulde onemanshow ”Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?” spillede for fulde sale over hele landet.

Om Thomas Warberg

Thomas Warberg har placeret sig som en af landets absolut skarpeste og teknisk mest overlegne komikere. Han går altid direkte efter comedy’ens kerne: det latterligt sjove – uden indpakning og fine fornemmelser. Thomas blev i starten af sin karriere hurtigt kendt som Danmarks stærkeste one-liner komiker, men har grundet sin evindelige, komiske, nysgerrighed udvidet sit repertoire med anekdotiske fortællinger. Thomas er derfor garant for et varierende show, hvor publikum både bliver bombaderet med knivskarpe jokes samt nærværende historier. Hele herligheden er pakket ind i eminent timing og sønderjysk charme. Kort sagt kan du forvente dig et medrivende show i komisk særklasse. Thomas’ landsdækkende femte turné med showet “Du har det ikke fra mig”, vandt hovedprisen som Årets Show til UP Comedy Festival 2024. Derudover har showet modtaget flotte anmeldelser med 5 stjerner fra blandt Scenekanten, Morten Hede og iScene.

Om Lasse Madsen

Uden hverken fast tema eller politisk dagsorden griber Lasse øjeblikket og skaber spontan, relaterbar og hylende morsom comedy. Hans stil er præget af drenget charme og en underfundig humor, der får selv de mesthverdagsagtige emner til at shine. På SoMe deler han kærlige parodier på situationer og stereotyper, vi alle kender, og afslører sig som både humorist og menneskekender. Men Lasse er mere end virale hits – han er en sceneperformer og tv-vært med stærk publikumskontakt. Hans første onemanshow Forelsket fik fire hjerter i Politiken, og opfølgeren FRÆK fik seks hjerter i Ligeher.nu. I 2027 drager Lasse igen rundt i landet med sit trejde one man show “Forrygende”. Lasse er netop aktuel som vært i “Det sorte kageshow” på DR, hvor deltagerne dyster i kulsort kagekaos.