KreaKafé i sommerferien
Uge 28: Origami og japansk papirkunst
Tag hele familien med til Café ODEON Social i sommerferien og gå på opdagelse i Japans fascinerende kultur gennem den traditionelle kunstform origami.
I uge 28 dykker vi ned i den japanske papirfoldning, hvor børn og voksne kan lære at folde smukke figurer – alt fra blomster og sommerfugle til klassiske traner og dyr. Med simple teknikker og kreativt samvær skaber vi små kunstværker, som deltagerne kan tage med hjem.
Origami er ikke bare en sjov aktivitet – det er også en indføring i japansk æstetik, ro og fordybelse, som både børn og voksne kan få glæde af.
KreaKafé i ODEON er en gratis sommerferieaktivitet, der inviterer både børn og voksne til at være kreative sammen. Det kræver ingen tilmelding, og alle materialer er til rådighed – du skal blot møde op og være nysgerrig og skabende.
Café ODEON Social danner rammen for en hyggelig og inspirerende atmosfære, hvor man slipper for oprydning derhjemme og kan nyde kvalitetstid med familien i rolige og kreative omgivelser midt i Odense.
Tidspunkt: Mandag til lørdag kl. 11.00–16.00
Sted: Café ODEON Social, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C
Pris: Gratis – alle er velkomne
Om ODEONs KreaKafé
Vi elsker kreative projekter, og i Café ODEON Social har vi de perfekte rammer til, at du kan sidde og sysle med lim, saks, tegninger og meget andet. Du slipper for rodet derhjemme, og kan gøre en tur ud af det sammen med venner og familie.
Vi holder løbende forskellige kreative dage i og omring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Hver uge i sommerferien udforsker vi en ny kultur gennem kunst og håndværk fra forskellige lande, og vi inviterer både børn og voksne til at deltage i sjove og lærerige aktiviteter.
OBS.: Alle krea-aktiviteter foregår på egen hånd. Vi stiller naturligvis materialer til rådighed, men der vil ikke være personale til at hjælpe med selve kreativiteten. Vores personale i Café ODEON Social vil naturligvis stå klar til at serverer en kop kaffe eller andet fra caféen.