Dance Ballerina Dance coverbillede med sangere og dansere

Dance Ballerina Dance

Søndag 23. nov 2025 - Kl. 16:00 - 18:00 Dørene åbner kl. 15:30 395-805 DKK Læs gældende regler og vilkår
Nummerede siddepladser
Ja
Spillested
Store Sal i ODEON
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C
Arrangør
Live Nation
Udbyder
Ticketmaster
Kørestolspladser via

Kontakt Ticketmaster på 38481630 for køb af handicap- og ledsagerpladser.

Dance Ballerina Dance - A Christmas Romance

Julestemningen nåede nye højder i 2023, hvor både publikum og anmeldere overgav sig til den charmerende julehistorie Dance Ballerina Dance, danset af de største stjerner fra den Kongelige Ballet og New York City Ballet til tonerne af crooner julehits spillet live af Chris Minh Doky’s All Star Orkester! I 2025 vender Dance Ballerina Dance tilbage og denne gang får holdet selskab af den danske sangerinde Dicte og sangeren Martin Preisler. Det bliver magisk!

 

’Dance Ballerina Dance’ er en dybt charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen. En adgangsbillet til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor kærligheden banker på midt i den travle juletid. Croonerklassikerne smyger sig sensuelt om publikum, mens et ægte romantisk juleeventyr er under opsejling.

’Dance Ballerina Dance’ er kærlighedshistorien om den unge succesfulde ballerina Audrey (Holly Dorger) og jazzmusikeren Gene (Ask la Cour) der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden. Dog ikke uden lidt magisk hjælp fra hippe, velklædt og karismatiske ’Santa’ (Alban Lendorf), der både spreder julestemning og forelskelse bag kulisserne.

Musikalsk kan publikum glæde sig til udødelige croonerklassikere som: It Had to Be You, Please Come Home for Christmas, White Christmas, Winter Wonderland, The Christmas Song, Baby It Is Cold Outside, My Heart Belongs To Daddy, Have Yourself a Merry Little Christmas og mange flere.

Chris Minh Doky, som står bag idé og manuskript, glæder sig til at folde juleforestillingen ud med julemagi, dans og musik i absolut topklasse.

“Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre måde at skabe julestemning på, end ved endnu engang at samle det stærkeste dream-team af dansere og musikere til Dance Ballerina Dance – det bliver magisk!” siger Chris Minh Doky.

Forestillingen er produceret af Live Nation.

Medvirkende

Alban Lendorf (Santa).

En af dansk ballets største stjerner. Solodanser ved Den Kongelig Ballet samt stjerne-solodanser på American Ballet Theater i New York. Tildelt prisen "Årets mandlige danser" ved Benois De La Danse Galla på Bolsjojteatret i Moskva for sin rolle som Armand Duval i Kameliadamen. Vandt Reumert Prisen for Årets mandlige danser i 2012 og 2014 og blev ’Årets mandlige danser’ i Berlin 2014.

Er især kendt fra sine hovedpartier i Svanesøen, Giselle, Tornerose, Romeo & Julie, Manon, Kameliadamen, Apollo, La Bayadére, Le Corsaire, Sylfiden, Coppelia, Don Quixote, Nøddeknækkeren, Napoli, m.m. på scener verden over. Alban Lendorf er desuden også skuespiller, med større roller i bl.a. Borndals Skyggen i mit øje og Ohlins De standhaftige. For nyligt sås han ligeledes i Det Kongelige Teaters udgave af musicalen Billy Elliot.

Holly Dorger (Audrey).

Født i USA og blev ansat ved den Kongelige Ballet siden 2008. Er en af teatrets største og mest kendte kvindelige solodansere. Højdepunkter i hendes karriere inkluderer: Odile i Svanesøen, titelrolle i Giselle, Alice i Alice i eventyrland. Hovedrolle i Diamanter, hovedrolle i Tema og variationer, hovedrolle i Etudes, Eliza i Konservatoriet, Gamzatti i La Bayadère, Prudence Duvernoy i Kameliadamen og Elskerinden i Manon.

Priser og legater: Ridder af Dannebrogordenen (2016), Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond (2014), Johannes og Ulla Poulsens Fond (2013), Faculty Award established by Mr. & Mrs. Irving Rose (2007/08) og Faculty Award established by Mr. & Mrs. Irving Rose (2006/07).

Ask La Cour (Gene).

Begyndte sin karriere hos den Kongelige Ballet, men flyttede til New York i 2002, hvor han blev solodanser ved New York City Ballet. Som hovedrolleindehaver i alle New York City Ballets største produktioner er han ikke bare en af Danmarks mest kendte og anerkendte balletdansere, men også en vaskeægte verdensstjerne i New York såvel som i ballettens internationale verden.

Se alle

Phillip Faber

Mandag 24. nov 2025 - Kl. 19:00 - 21:00

I 2025 er Phillip Faber igen klar med årets hyggeligste juletradition, når han fylder salen med lys og stemning i et nyt foredrag om julens sange – og selvfølgelig også spiller op til fællessang.

Se event
Phillip Faber

Luftens Helte – Det Store Juleshow

Søndag 30. nov 2025 - Kl. 20:00 - 21:45

Tag med på en rejse med sange fra film som Løvernes Konge, Frost, Aladdin, Aristocats og mange flere til Luftens Heltes store juleshow 2025.

Se event
Band: Luftens Helte

Få den fulde oplevelse

Grønne sæder i Store Sal

Store Sal

Vi anbefaler, at du tjekker vores salsplan forud for køb af billetter og inden dit besøg. På den måde, kan du bedst muligt orientere dig om, hvor du helst vil sidde i salen, og om der eventuelt skulle være forbehold forbundet med dine pladser.

Se salsplanen
haender_buffet_mad_fade_tallerken_december_2023

Spis i ODEON

På vores matrikel finder du tre spisesteder, som er et besøg værd i forbindelse med dit arrangement i ODEON. Du har både mulighed for at spise i Restaurant Schiøtz, Café ODEON Social og på Comwell H.C. Andersen Hotel.

Læs mere
Kold-ol_nempause

NemPause i ODEON

Få adgang til vores lukkede NemPause-område i Restaurant Schiøtz, hvor vi serverer ad libitum drikkevarer i pausen.

Læs mere
Hotel-comwell-h-c-andersen-odense-vaerelse_gron-vaeg

Overnatning

I samarbejde med Comwell, er ODEON i stand til at tilbyde dig de bedste overnatningsmuligheder i forbindelse med din koncert, messe eller konference i Odense.

Læs mere
Køb billet hos Ticketmaster