Barselskomik - Lattergaranti for trætte forældre!
Er du træt af babyrytmik, babysvømning og babybio? Så prøv noget nyt – BARSELSKOMIK!
Komiker Ane Høgsberg har selv et barn og ved præcis, hvor vanvittigt (og vildt!) barselslivet kan være - og nu skal det også være sjovt; derfor inviterer hun til en lille time fyldt med komik, der rammer lige ned i livet med en baby. Men det stopper ikke der!
Hver gang tilføjes et ekstra sjovt element, som varierer fra gang til gang – det kan være quiz, talk, banko, oplæsning eller noget helt femte.
Kom og grin med - Du kan enten putte din baby til lur eller tage den med ind til showet, jo flere jo bedre
Kom alene eller med din forældregruppe, vi tager imod alle - også den slags babyer som stadig er inde i maven.
PS. Hvis hæmoriderne, eller babyen ikke tillader, at man kan sidde på en stol, så er man velkommen til at tage et tæppe med og sidde på gulvet i stedet. Og påhæng til barslende som IKKE er babyer - er MERE end velkomne.
Der vi være fri Kaffe/the/saft og isvand inkluderet i billetten under arrangementet.
Der vil naturligvis være mulighed for barnevognparkering.