Odense Teater

Som supplement til Odense Teaters øvrige 4 scener i Jernbanegade – herunder Store Scene med plads til ca. 500 gæster – slog man i 2017 dørene op for Teatersalen i ODEON.

Teatersalen i ODEON

Odense Teater er Danmarks næstældste teater centralt beliggende i H.C. Andersens fødeby Odense. Med rødder tilbage til 1796 har Odense Teater således i over 200 år drevet professionel teatervirksomhed.

Da Odense Teater er en landsdelsscene, er teatret forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

Som supplement til Odense Teaters øvrige 4 scener i Jernbanegade – herunder Store Scene med plads til ca. 500 gæster – slog man i 2017 dørene op for Teatersalen i ODEON.

Teatersalen, der har alsidige muligheder for scene- og salsopsætning og kulisser, har plads til ca. 250 gæster og præsenterer hver sæson et bredt program bestående af både gæstespil, skoleforestillinger, juleforestillinger og længerevarende opsætninger.

Læs mere om Odense Teater, og se deres sæsonprogram på odenseteater.dk

 

Røde sæder og stole i teatersalen i ODEON