I sommerferien 2026 inviterer ODEON børn, forældre og bedsteforældre til syv ugers gratis kreative aktiviteter i KreaKaféen. Uden tilmelding og med nye temaer hver uge er der lagt op til sommeroplevelser, hvor hele familien kan være kreativ sammen.
I sommerferien åbner ODEON dørene til et kreativt samlingspunkt midt i Odense med små aktiviteter.
Fra uge 28 til uge 34 kan gæster besøge KreaKaféen i Café ODEON Social, hvor nye temaer og kreative idéer sætter rammerne for sommerens aktiviteter. De fleste aktiviteter er gratis, kræver ingen tilmelding og henvender sig til både børn og voksne.
Sommerprogrammet begynder i uge 28 med perler, hvor deltagerne kan være kreative. Herefter følger uge 29 med maling, hvor der eksperimenteres med forskellige teknikker og materialer.
I uge 30 er fokus på porcelæn og upcycling, når ODEON i samarbejde med Zirkel Odense Renovation byder velkommen til, at du kan sætte dit personlige præg på gamle kopper og tallerkener. Uge 31 står i tekstilernes tegn, når der kan males på stofnet og andre medbragte tekstiler.
Sommerens kreative program fortsætter med glasmaling i uge 32, hvor blandt andet syltetøjsglas kan forvandles til bl.a. lanterner og vaser i samarbejde med Zirkel Odense Renovation.
Under Odense Blomsterfestival i uge 33 inviteres der til at lave kreative papirsblomster og i uge 34 kobler aktiviteterne sig på H.C. Andersen Festivals med fokus på eventyr, klip, fantasifulde figurer og kreative fortællinger.
Med syv forskellige temaer fordelt over sommerferien håber ODEON at give både lokale familier og besøgende i Odense mulighed for at være kreative. Uanset om man har lyst til at male, dekorere glas eller opfinde sit eget eventyrunivers, er der plads til både store og små kreative idéer.
Alle aktiviteter foregår i Café ODEON Social, og der er fri entré. Det eneste, man skal medbringe, er lysten til at være kreativ.
KreaKaféen er blevet et fast tilbud i ODEON, hvor kreative projekter og hyggelige stunder er i centrum. Her stiller ODEON materialer, inspiration og rammer til rådighed, så gæsterne kan fordybe sig i kreative aktiviteter uden at skulle tænke på oprydning eller indkøb af materialer.
Konceptet bygger på tanken om, at kultur og kreative oplevelser skal være let tilgængelige. Derfor er aktiviteterne åbne for alle, og man kan blot møde op, når det passer ind i ferieplanerne.
Gratis Mandag 6. jul - Lørdag 11. jul 2026
Læs mere
Gratis Mandag 13. jul - Lørdag 18. jul 2026
Læs mere
Gratis Mandag 20. jul - Lørdag 25. jul 2026
Læs mere
Gratis Mandag 27. jul - Lørdag 1. aug 2026
Læs mere
Gratis Mandag 3. aug - Lørdag 8. aug 2026
Læs mere
Gratis Torsdag 13. aug - Lørdag 15. aug 2026
Læs mere
Gratis Mandag 17. aug - Lørdag 22. aug 2026
Læs mere