Om jobbet
Som eventvært kommer du til at arbejde i et ungt team, hvor der er plads til studie, fritid og eventuelle øvrige jobs ved siden af.
Din rolle vil være at sikre, at vores gæster får en fantastisk oplevelse, hvad enten det er til koncerter, musicals, comedy shows eller foredrag. I Comwell H. C. Andersen / ODEON har vi, som ét af de største kultur-, event- og mødesteder i Danmark, fokus på værtskab, service og god gæstekontakt, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten af det, vi leverer, selvom det nogle gange går rigtig stærkt.
Vi arrangerer nogle af landets største events, og nu har du muligheden for at blive en del af vores dedikerede team af eventmedhjælpere. Som eventvært får du en omskiftelig hverdag i et dynamisk og foranderligt miljø, hvor der er stort fokus på det gode samarbejde og medarbejdertrivsel.
Sammen med det øvrige team skal du bidrage til at give vores gæster den bedste kulturoplevelse. Din opgave er enkel men vigtig: som eventvært er du blandt de første, gæsterne møder.
Du byder velkommen, hjælper på rette vej i huset, svarer på spørgsmål i foyeren, når gæster ankommer og sørger for, at alle føler sig godt taget imod.
Vi tilbyder:
En dynamisk arbejdsplads i spændende udvikling
En bred skare af kollegaer fra forskellige faggrupper, hvor det sociale og godt humør prioriteres
Ordnede lønforhold med fleksibel vagtplan, hvor du selv kan byde ind på de vagter, som passer med din kalender.
En stilling med korte afgrænsede vagter på få timer ad gangen – passer perfekt ved siden af studie eller øvrige jobs.
Vi leder efter dig, der:
er energisk, positiv, smilende og udadvendt med godt humør og gå-på-mod
ikke er bange for at tage kontakt til gæster
kan bevare overblikket, når der er mange mennesker
er pligtopfyldende og mødestabil
evt. allerede har erfaring med gæstekontakt