Der er masser af muligheder for at fylde efterårsferien med hyggelige aktiviteter i ODEON.
I uge 42 er der lagt op til kreative og magiske oplevelser for hele familien i ODEON. Her kan I blandt andet lave jeres egne efterårslanterner, male græskar af gips og gå på opdagelse i et univers fyldt med mystiske spor og magiske væsner.
Alle vores KreaKaféer og events under Magiske Dage foregår i Café ODEON Social, hvor kreativiteten får frit spil. Find farver, sakse og fantasien frem, og skab jeres egne små efterårsminder sammen.
Senere på ugen får efterårsferien et ekstra strejf af magi, når Magiske Dage Odense rykker ind i ODEON.
Her kan børn og familier træde ind i rollen som magiske zoologer og gå på opdagelse blandt mystiske æg, ukendte arter og spor efter væsner, der måske gemmer sig et sted i ODEON. Undersøg ledetråde, brug fantasien og vær med til at udforske De Magiske Væsners Rige.
Alle aktiviteterne kræver ingen tilmelding og finder sted mellem kl. 11.00 og 16.00.
Der tages forbehold for udsolgte materialer.
Læs mere om Magiske Dage Odense
Alle dage er Café ODEON Social åbent med muligheden for at bestille lidt godt til ganen og nyde en forfriskning, mens du udfolder dine kreative talenter.
Vi elsker kreative projekter, og i Café ODEON Social har vi de perfekte rammer til, at være kreativ. Du slipper for rodet derhjemme, og kan gøre en tur ud af det sammen med venner og familie.
Vi holder løbende forskellige kreative dage i og omkring caféen, og det er som udgangspunkt altid gratis at deltage. Hold dig opdateret på vores hjemmeside.