Skal du være standholder til ODEONs Moderne Julemarked?

Skal du være standholder til ODEONs Moderne Julemarked?

FÅ DIN EGEN STAND PÅ ODEONs Moderne Julemarked

Har du lyst til at være en del af ODEONs Moderne Julemarked, hvor du får mulighed for at fremvise og sælge dine produkter fra en stand. For første gang holder ODEON et indendørs julemarked. Det sker i weekenderne 30. november – 1. december & 7. – 8 december, og vil fungere som en forlængelse til det traditionelle H.C. Andersen Julemarked, lige udenfor ODEONs hoveddør.
Rammen for markedet er 1. salen i ODEONs foyer – der er plads til ca. 30 stande, og der er allerede nu kun få pladser tilbage til første weekend.
Nedenfor finder du lidt praktiske information om ODEONs Moderne Julemarked, og er du nysgerrig kan du få alle informationer ved at kontakte koordinator Karina Gerrild Rasmussen på karina.gerrild@gmail.com
ODEONs Moderne Julemarked ønsker stande med varer som bl.a.:
  • Hjemmelavet håndværk – gerne unikke varer
  • Naturmaterialer
  • Varer der kan relateres til årstiden
  • Kvalitetsvarer af genbrugsmaterialer
  • Varer der relaterer til børn – dog ikke masseproducerede varer af plastik og lign.
  • Andre varer/produkter er også velkomne, kontakt blot Karina – der er sikkert også plads til dine varer.
Der må ikke sælges tilberedt mad og drikke, dvs. to-go-kaffe osv. Der må dog gerne sælges kaffe til hjemmebryg, chokolade og andet der ikke nødvendigvis skal spise på dagen.
Åbningstider for standene:
Lørdage: Kl. 10.00 – 18.00 – herefter nedpakning. Opsætning fra kl. 08.00.
Søndage: Kl. 10.00 – 16.00 – herefter nedpakning. Opsætning fra kl. 08.00.

Kommende koncerter & events