Under ODEON er der parkeringskælder med direkte opgang til huset. Her er 1000 parkeringspladser. Kælderen ejes af Fra Gade til By, Apcoa står for driften af betalingsautomater og registrering af biler. Parkeringskontrol NORD foretager parkeringskontrol.
Der er tre ind- og udkørsler fra hhv. Thomas B. Thriges Gade, Hans Mules Gade og Nørregade.
Parkeringskælderen har døgnåbent.
Mandag-lørdag:
Kl. 08:00 – 20:00: 15,- kr. pr. time
Herefter gratis parkering
Søndag og helligdage:
Gratis parkering
Al betaling foregår via betalingsautomater, som er fordelt i p-kælderen.
Det er muligt at betale med
– Betalingskort
– MobilePay
– Mønter. Kun danske 1, 2, 5, 10 & 20 kroner
Det er kun muligt at betale med mønter i betalingsautomaten ved trappetårn 7 i Odense P og ved betalingsautomaten tættest ved garderoben ved opgangen til foyeren i kælderen under ODEON.
BEMÆRK: Ændrede parkeringsregler pr. 2. januar 2019 Parkeringskontrol NORD foretager parkeringskontrol i parkeringskælderen og du skal derfor huske at tjekke ind ved ankomst og igen tjekke ud, når du ønsker at forlade parkeringskælderen.
– Ved parkering, husk din bils nummerplade. Du kan evt. tage et billede af nummerpladen inden du forlader bilen.
– Når du kører ind i P-kælderen, skal du ved ankomst indtjekke din bil i nærmeste automat (OBS!: Det er muligt at anvende APCOA FLOW app’en til betaling – se nedenfor)
– Indsæt dit betalingskort og følg vejledningen på automaten, hvor du bl.a. indtaster din nummerplade. Der er også mulighed for at anvende MobilePay – se vejledning på automaten. (Obs: Hvis du betaler med mønter, skal du have aftalte penge (mønter), idet betalingsautomaten ikke kan give penge tilbage).
– Efter endt parkering går du hen til en betalingsautomat, hvor du skal betale for parkeringen. Følg vejledningen på betalingsautomatens display, hvor du blandt andet skal indtaste din nummerplade.
Har du modtaget en parkeringsafgift fra Parkeringskontrol NORD og har du spørgsmål til parkeringsafgiften eller til Parkeringskontrol NORD, skal du henvende dig direkte via deres hjemmeside:
https://pnord.aalborg.dk/kontakt
Har du problemer med automaten, check-in eller lignende kontakt da Apcoa på: 76 117 421, eller benyt deres kontaktformular
Der er 8 handicap-pladser i p-kælderen.
De befinder sig ved P-10, P-12 og ved P-01 – indgangen til ODEON.
Handicapparkering er gratis, hvis du har et gyldigt handicap-parkeringskort. Derfor behøver du ikke at tjekke ind eller ud.
Kortet skal ligge synligt i forruden af bilen.
Bemærk! Nedkørslen er 2.20 meter høj, og det er derfor ikke alle handicapbusser der kan køre derned.