I ODEON er Odense Teater repræsenteret ved Teatersalen, som ligger i foyeren. Salen måler 9 meter i højden, og har et gulvareal på 15 x 22 meter. Der er plads til 250 tilskuere til en forestilling i Teatersalen. Skuespillergarderoben finder du i kælderen, lige under salen.
Skal du ind og se en forestilling i Odense Teater, i Teatersalen, skal du gå ind ad ODEONs hovedindgang, ligesom hvis du skulle til koncert i Store Sal. Når du kommer ind i ODEONs foyer, har du Odense Teater på venstre hånd.
Der findes to indgange til Teatersalen (indgang 1 og 2).
Tager du bilen til ODEON, har du mulighed for parkering i kælderen. Parkeringskælderen kan tilgås via Nørregade, Hans Mulesgade og via tunnelen på Thomas B. Thriges Gade. Fra parkeringskælderen kan du tage enten elevator eller trappe op til ODEONs foyer.
Hvad koster det at parkere?
Hverdage:
Kl. 09:00 – 18:00: 12,- kr. pr. time
Herefter gratis parkering
Lørdag:
Kl. 09:00 – 14:00: 12,- kr. pr. time
Herefter gratis parkering
Søndag og helligdage:
Gratis parkering
Har du en jakke du skal af med i forbindelse med en forestilling eller koncert i Odense Teater, vil der være en bemandet garderobe i kælderen. Det koster 20 kr.