Nyhed i ODEON: Børnene skal også synge!

Nyhed i ODEON: Børnene skal også synge!

Efter at forrygende kor-år i ODEON, hvor ODEONS Rytmiske Kor under ledelse af den erfarne og anerkendte korleder Janne Wind har fyldt foyeren i ODEON, med over 350 voksne korsangere en gang om måneden, er det nu blevet tid til at udvide målgruppen. Derfor starter ODEON til efteråret 2019 et rytmisk kor for både børn og unge. Korene øver en række lørdage og afslutter sæsonen med at optræde til to spændende arrangementer i ODEON i december.

– Vi skal synge swingende rytmiske sange med masser af energi, krop og stemme – mest pop og julemusik, fortæller Janne Wind, som glæder sig til at starte.

Børnekoret henvender sig til alle fra de helt små børn til dem på omkring 10 år. Børnekoret synger på dansk og bruger masser af fagter og spas. Øve tidspunktet er 10-11.30. Ungdomskoret er fra ca. 10 år og op efter. Her stilles lidt flere krav – vi synger blandt andet på engelsk og har flere stemmer og sværere numre. Øve tidspunktet er 12.00-13.30.

– Jeg er så glad for den store opbakning, som vores voksenkor har fået i ODEON. At der står så mange hundrede mennesker og synger med os – det er jo helt vildt, siger Sara Ekknud, kulturchef i ODEON. Alle kan være med – man skal bare elske at synge og optræde. Vi har ingen krav til erfaring.

Voksenkoret er selvfølgelig også tilbage igen fra september af, så ODEON kan blive fyldt med endnu mere sang.

Børne og Ungdomskoret starter op den 31. august 2019.

Læs mere her: Børnekor og Ungdomskor

Kommende koncerter & events