Netværk, musik og fredagsbar

Netværk, musik og fredagsbar

… det er hovedkomponenterne i ODEONs nye Business Bar. Vi har længe ønsket at være værter for et mødested, hvor folk kan komme og tale sammen på kryds og tværs af virksomheder, foreninger, klubber osv., og skabe en form for fællesskab omkring dette.

ODEONs Business Bar kommer til at fungere således, at man møder op, hører et inspirerende oplæg, og derefter hygger rø.. (host) bagdelen ud af bukserne! Hvad enten man ønsker at finde nye samarbejdspartnere, flere at sparre med, eller bare har lyst til en kold cola i godt selskab, er man hjertelig velkommen.

Business Baren bliver et sted, hvor du kan udvide dit professionelle netværk i et afslappet og uformelt miljø. Når man møder personer fra andre virksomheder til konferencer, messer, aftalte møder eller lignende, er betingelserne noget anderledes. Man mødes i et lidt strammere erhvervsøjemed, og det er ikke i disse tilfælde, at man lærer hinanden at kende eller får skabt det tillidsforhold, der senere hen kan udvikle sig til et samarbejde. Førend tillid opstår, skal der et mere afstresset og behageligt miljø til, rolige nerver, færre forstyrrelser og måske lidt koldt til ganen. Det er sådan ca. sådan et networking safe space kan beskrives – og det er lige præcis det vi ønsker at skabe for alle vores dejlige samarbejdspartnere. I et networking safe space skal du også være i stand til at være dig selv, du behøver ikke nødvendigvis tage din arbejdstitel med, den kender vi sikkert allerede. Du må hjertens gerne trække skjorten op ad bukserne og løsne håret.

Business Bar

Til den første fredagsbar, den 25. januar 2019, mødes vi klokken 15.30, og kort herefter vil Martin Brems komme og præsentere et lille oplæg om ’Social Business’, og fra klokken 16.00 er der fri leg og hygge. Vi håber at dette kan blive starten på et langvarigt og dejligt fællesskab, og en god grobund for en hulens masse gode idéer og samarbejder.

Når ja, og husk at vi i ODEON, indtil den 22. december, samler på julehjerter! Spar Nord-Fonden har igen i år, været så generøse at deltage i vores julevelgørenhedsprojekt, som dette år går ud på at flette julehjerter. For hvert julehjerte vi indsamler, donerer Spar Nord-Fonden 1 kr.. Pengene går til Løkkehus Børnehjem og Døgninstitution Birkelund her i Odense.

 

Kommende koncerter & events

Business Bar – Netværk, musik & fredagsbar

ODEON

Køb billetter

ODEONs Rytmiske Kor

Byens Scene

Køb billetter

Elvis The Musical

ODEON Store Sal

Køb billetter

Koncertmenu – Elvis the Musical

Restaurant Schiøtz

Køb billetter

Tina Dickow

ODEON Store Sal

Køb billetter

Morten Albæk – Ét liv. Én tid. Ét menneske – UDSOLGT

Carl Nielsen Salen

Køb billetter