Klumme: Tak for i år

Klumme: Tak for i år

Skrevet af Sara Ekknud, kulturchef

Først og fremmest så vil jeg ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Jeg synes, at det er helt vildt, at der allerede er gået endnu et år. Det første hele kalenderår er nu gået i ODEON. Næsten 300 kulturelle arrangementer har vi holdt, og ca. 100 af de store koncerter. Vi har ramt hundredtusind gæster til koncerter i Store Sal. Chippendales, Wagners Ring, Søren Østergaard, Cliff Richard, Årets Pressefoto, Folkeklubben, Chess, Thomas Helmig og mange mange flere har gæstede ODEON.

Et år har jo altid højdepunkter: Og et af dem må være vores Sangklub. Mandag efter mandag har mange hundrede mennesker været samlet i foyeren. Højskolesangbøgerne er blevet luftet flittigt, og mange dejlige timer har vi brugt sammen. En stor tak skal i den forbindelse lyde til Hanne Askou, som spiller hver gang. Jeg er så glad for, at så mange gider komme og synge med mig. Tak for det. ODEONs rytmiske kor, er her sidste på året, kommet til verden. Seje Janne Wind er korleder, og jeg er helt sikker på, at det bliver den næste helt store succes i ODEON.

Et andet højdepunkt på året har været vores sommerkoncert. 700 glade unge mennesker stod udenfor ODEON, da vi for første gang rejste en udendørsscene. Fool spillede og stemningen var god. Det var en fantastisk dag. En fast udendørsscene er klart én af de ting, som står aller øverst på min ønskeliste til 2019. Vi må også nævne TV2 store show, som vi havde i oktober. Det var første gang, at vi lagde hus og scene til én så stor tv-transmission. Det var en super oplevelse, og heldigvis så ODEON fantastisk ud på tv

Jeg vil personligt selv huske 2018 for året, hvor vi gik fra at være gode til bedre – kun takket være alle ansatte. Så 2018 er virkeligt deres år. Vi har fået styr på rigtig mange administrative og afviklingsopgaver. Vores barer, kontrollører, backstage og vores eventkoordinatorer har alle været imponerende gode. Kurven har været stejlt stigende, og vi er efterhånden blevet rigtig gode til alle opgaver i et koncerthus. Det er tydeligt at se, at vi har fået en stor erfaring, arbejdsro og et fantastisk sammenspil mellem kollegaerne. Det er klart et kæmpe fællesskab som gør, at ODEONs kulturafdeling har haft så stor succes i år. Så tusind tak til alle mine kollegaer i afdelingen. I er mega seje!

2019 venter om lidt, endnu flere koncerter kommer. Vi skal være bedre, større og én endnu stærkere kulturscene i Odense. Det er mit og vores mål. Så vi skal faktisk bare i gang med at skabe det til jer. Glædelig jul

Kommende koncerter & events

Arrow Right
Læs mere
15 jan
11 mar
2019
MIO, MIN MIO

MIO, MIN MIO

ODEON Teatersalen

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
19 jan
15 feb
2019
Koncertmenu – Leonora Christina

Koncertmenu – Leonora Christina

Restaurant Schiøtz

Køb billetter

Det du ikke forstår, gør dig klogere – UDSOLGT

Carl Nielsen Salen

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
22 jan
15 feb
2019
Leonora Christina

Leonora Christina

Store Sal

Køb billetter

Business Bar – Netværk, musik & fredagsbar

ODEON

Køb billetter

Drop in yoga

ODEON - Øvre foyer

Køb billetter