Om Løsrivelsen
Dagen i dag vil vi altid huske,
I er blevet frelst fra Jeres fjender.
Der bor ikke længere Nordboere i vort land
I har vundet den endelige sejr.
Løsrivelsen handler om den fiktive dag i 2033, hvor Grønland og Færøerne løsriver sig fra Danmark, og undersøger hvilke følelser, der er bag ønsket om selvstændighed, og hvad det – hvis det sker - kommer til at betyde for den enkelte og for landenes selvforståelser.
Centralt står tre kvindelige studieværter i hver sit Tv-studie. De sidder i hver sin ende af Rigsfællesskabet og mødes aldrig, men deler skæbne, da et teknisk uheld får tiden til at gå i opløsning. Det bringer os både frem og langt tilbage i tiden i en proces, som ingen levende kan kontrollere.
Forestillingen er en co-produktion mellem PARADOX og Katuaq, Nuuk; Nordens Hus, Tórshavn; Odense Teater og Kolding Egnsteater og skabt af et hold af kunstnere fra hele Norden.
Løsrivelsen har premiere i Nuuk og drager derefter til Tórshavn, Odense, Kolding og København.
Bag forestillingen
Manuskript og dramaturgi: Vivi Sørensen og Daniel Wedel
Instruktion: Egill Palsson og Daniel Wedel
Scenografi og kostimer: Martin Eriksson
Produktion: Durita Sumberg og Henriette Rosenbeck
Medvirkende
Karina Møller
Mariann Hansen
Mohammed Ali Osman
Henriette Rosenbeck