Jazz indtager ODEON

Jazz indtager ODEON

Jazz odeon

Et nyt jazz-koncept indtager ODEON: Tre koncerter i én billet. Alle tre koncerter er intime koncerter på scenen i ODEON – meget små og en hel ny måde at få en koncert oplevelse i ODEON.

En helt unik scene, som bliver præsenteret i efteråret. – John Hr. Hansen sagde ja til, at hjælpe os med det her projekt, og det glæder mig helt vildt. Vi har aldrig før præsenteret sådan nogle koncerter, som den række her, siger Sara Ekknud, kulturchef i ODEON. – Hun siger videre: Vi har længe ønsket os, at præsentere en ny slags koncert i ODEON – noget mindre og mere eksklusivt, og det kommer her. Vores drøm er, at vi vil fortsætte det her de næste mange år frem, siger hun. De tre koncerter kan man enten købe samlet eller hver for sig.

Den 12. september spiller Mathias Heise Quadrillion. Gaffas anmelder Ivan Rod kaldte det for: Forrygende fusion, funk, rock og jazz! Det hele! Da han kom med sin anmeldelse af Mathias Heise Quadrillion og deres seneste album ‘Decadence’, der udkom i 2017.

17. oktober kommer Kasten Vogel til ODEON. Igennem mere end 50 år har nu 75 årige Karsten Vogel sat sit store og tydelige præg på dansk musikliv. Hans altid personlige og genkendelige saxofon har været i front i jazz- og jazzbeslægtede sammenhænge på mere end 70 udgivelser, heraf ni med Burnin Red Ivanhoe og fem med Secret Oyster. Hans betydning for fusionen mellem tidlig rock og jazz kan ikke underkendes.

Den sidste i rækken er den 22. november, når Peter Vuust trio med Veronica Mortensen kommer. Peter Vuust er med 17 turneer og 6 CD’er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition. Og med på scenen har han Veronica Mortensen, der er en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder.

Det nye koncept bliver sat til salg tirsdag d. 12.03 via Ticketmaster – Prisen er 425 kroner i alt

Kommende koncerter & events