Hvorfor finder vi ikke ja-hatten frem?

Hvorfor finder vi ikke ja-hatten frem?

Klummen er skrevet af Sara Ekknud, kulturchef

Det er et emne, som har fyldt meget i mit hoved de sidste uger. Jeg har spekuleret over, om man kunne tillade sig at nævne noget – eller om det er én af mange ting, som jeg bare skal lære at leve med. Så med frygt – og lad mig nu sige det med det samme. Jeg er ikke selv fejlfri – jeg kan sagtens også tale hårdt. Meget hårdt. Jeg har før prøvet at kloge mig lidt på vores ordbrug. Det er blevet bedre – det må jeg sige. Det er ikke så tit mere, at vi bliver overfuset i baren eller i dørene til koncerterne. Så tak! Jeg kan dog stadig ikke forstå, hvorfor vi er så gode til at fortælle det negative, og så dårlige til at glæde sig over noget på hinandens vegne eller endnu mere: Gi’ ros. I denne uge – en helt almindelig uge 13 i mit liv, så har jeg hørt på fem mennesker, der alle sammen ville fortælle mig: At det var for dårligt, at Odeon ikke har teleslynge i et mindre lokale, at vi burde have gelænder på 2. balkon – vi bør få styr på højden i parkeringskælderen – og den sidste af dem, var faktisk nok den, som påvirkede mig mest. Den vender vi tilbage til. For nogle uger siden skrev jeg en lange opdatering på Facebook, hvor jeg prøvede at filosofere over det samme, hvorfor det er, at vi er så gode til at fortælle, hvor dårligt noget er – hvilke fejl, som er lavet lige på det øjeblik? Hvorfor fortæller vi altid det negative, og ikke det positive? Hvorfor gider man bruge sit kostbare liv på at være så sur? I mange andre lande, så fremhæver man det positive og glæder sig over en succes – Bare tænk på USA. Jeg prøver ikke med disse ord at undskylde for de ting. Det er bare sådan, at jeg ikke kan gøre så meget ved det. Det er ikke mig, som har bestemt højden på parkeringskælderen eller nogle andre af de ting. Og det bør alle være glade for. Selvfølgelig skal jeg, som ansat høre på, hvad der er skidt – men helt ærligt: Kunne vi lige prøve at tage ja-hatten på. Det er som om, at nogle gæster finder det, som deres fornemmest job at finde alle fejl. Det svarer faktisk til, at jeg var inviteret hjem til dig – og startede med at fortælle dig, hvor mange fejl, som er i dit hus. Vil du have det? Nej! En af mine kollegaer, som også har været andre steder i servicebranchen før Odeon fortalte, at de på hans gamle arbejde, fortalte at en gæst ville fortælle en fejl til 10 andre mennesker, men en glædelig ting kun til én anden. Det var sgu da kedeligt. Hvorfor fortæller vi ikke om de gode ting noget mere? Jeg har også i denne uge fået en mail fra mand, som mente, at jeg ikke tog ansvar, løj og var på alle måder blot var negativ i hele min tilstedeværelse. Og nej, det er ikke den første mail af den slags. Jeg er helt med på, at når man vælger at stikke næsen frem – og f.eks. har en klumme i en avis, så skal man også finde sig i mere. Helt i orden. Jeg laver tonsvis af fejl – og Odeon er ikke fejlfrit. Men vi laver altså også mange gode events med masser af glade mennesker, serverer fællesspisning og invitere til sang, bare for at nævne nogle få. Jeg har dog også i den uge haft en rundvisning, hvor vi lige skal starte med igen at fortælle hinanden alt det, som ikke virker i huset. Hvorfor? Vi kunne også vælge et møde med et nyt menneske med at sige alt det, som der bare fungerer godt. Bliver vi bedre mennesker ved at hæve os på andres fejl? Nej. Jeg bliver så sur. Jeg tror faktisk, at alle mennesker, som hver dag går på arbejde – særligt i et servicefag, gør det med de absolut bedste intentioner. Jeg har endnu ikke stået op om morgenen og tænkt: Nu skal jeg godt nok give en masse mennesker en rigtig dårlig oplevelse. Vi gør vores absolut bedste hver dag. Så tænker du nok – Sara, vi har jo betalt for det her. Ja, det er rigtigt. Men alle mine eksemplar fra uge 13 er faktisk fra gratis aktiviteter. Så det er ting, som ikke har kostet en krone at deltage i. Og så synes jeg faktisk, at man endnu mere burde prøve at finde et lille smil frem på læben – eller om ikke andet, så vælge at blive væk eller vælge den løsning, som min far har lært mig. Min far har i mange år prøvede at lære mig, at hvis man ikke har noget pænt at sige, så skal man tie stille. Det tror jeg også, at han ville sige her. Jeg er ikke ude efter, at vi skal starte en kæmpe rose-klub, men ved I hvad. Man bliver så glad, når man får lidt ros. Og heldigvis så skal jeg også lige nævne, at vi får utrolig få klager. De her fem er en promille af gæster, som vi har haft i huset i denne uge. Jeg vil skyde på, at når ugen er ovre så har vi haft ca. 4800 gæster igennem, så fem er ikke mange… Men alligevel. For et par uger siden, var der én dame, som sagde, hvor mange dejlige ting, som vi lavede i Odeon. Én. Og jeg husker hende stadigvæk. Så tak til den søde dame, som stoppede mig i Odeons foyer og var regelmæssig gæst i Sangklubben. Der var også to til mit kor i mandags, som bare ville sige tak. Jeg vil også gerne sige tak til jer – fordi, at I tager ja-hatten på. Og kan vi så ikke godt aftale, at vi begynder at rose noget mere. At vi faktisk husker at sige tak til den søde tjener/kulturmedarbejder/kok/alt muligt andet, som også bare er et menneske, der gør sit bedste. At vi slår den utrolig dårlige konkurrence ihjel, hvor vi skal starte med at finde fejl på nye steder. Jeg vil faktisk mene, at vi har det meget godt. Vi har masser af ting at glæde os over – vi er jo faktisk så heldige at bo i verdens bedste by, hvis I spørger mig.

Kommende koncerter & events

Chippendales – Let’s Misbehave Tour 2019

ODEON Store Sal

Køb billetter

Hvam & Øgendahl – Det Gode Selskab

ODEON Store Sal

Køb billetter

Hvam & Øgendahl – Det Gode Selskab

ODEON Store Sal

Køb billetter

Kagebuffet i ODEON Social

Café ODEON Social

Køb billetter

HUSH & Danmarks Underholdningsorkester – Symfonisk Tour

ODEON Store Sal

Køb billetter

Koncertmenu – Hush

Restaurant Schiøtz

Køb billetter