Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester
28 mar
2021 Kl. 20:00

Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester

søndag, 28. marts 2021 - 20:00 - 22:00

I et statisk rum flyver tiden, minderne og tonerne dynamisk, når Søren Huss i det spirende forår 2021 tager på turné med Danmarks Underholdningsorkester.

Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester

Snart vækkes et bagkatalog af en dansksproget sangskrivertradition og eftertænksomhed til live, når Søren Huss til foråret tager på en geografisk og musikalsk rejse til 11 danske byer, akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester. Smukke oplevelser byder sig, når de to parter bygger et univers op og samtidig bryder mure ned med fingerspitzgefühl og urokkeligt nærvær.

Gennem to årtier har Søren Huss ramt landet med en karismatisk vokal, et talent for nærvær og lyrisk snilde. Tur/retur tilbage til start 00’erne, hvor Saybia væltede det danske musiklandskab. Frem til 10’erne, hvor Søren Huss spandt et fantastisk lydbillede med albumudgivelserne ’Troen og Ingen (2010)’, ’Oppefra og Ned (2012)’, Midtlivsvisen (2017) og ’Sort Og Hvid Til Evig Tid’ (2019). Reroute til 2017, hvor Søren Huss ramte din stue med Toppen af Poppen og hans personlige fortolkninger af deltagernes største hits. Atter frem til januar 2020, hvor han spillede fire udsolgte koncerter i konservatoriets koncertsal, Danmarks Radios gamle Radiohus, dette akkompagneret af Copenhagen Phil og omgivet af musikalske og historiske rammer. Et samarbejde som fortsætter i forbindelse med udgivelsen af Søren Huss kommende livealbum, som snart rammer æteren. Fast forward til foråret 2021, hvor du har en magisk forårsturné i vente med Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester.

Med rødder der strækker sig mere end 70 år tilbage, er Danmarks Underholdningsorkester en musikalsk gave af dimensioner. Med et både fagligt ambitiøst og kreativt legende udtryk har orkestreret en skarp profil, som kan bygge broer mellem musik og mennesker. Netop dette, altså brobygning mellem mennesker og musikken, bliver et omdrejningspunkt, når Søren Huss og Danmarks Underholdningsorkester sammen bygger en musikalsk rejse op og lægger salen ned, klar til at give dig en af dine største musikoplevelser i 2021.

Eventet starter klokken:

20:00

Eventet slutter klokken:

22:00

Dørene åbnes ca. klokken:

19:00

Nummererede siddepladser

Nej

Kommende koncerter & events