Shu-Bi-Dua – The Musical
12 maj
15 maj
2022 Kl. 20:00

Shu-Bi-Dua – The Musical

torsdag, 12. maj 2022 - 20:00

SHU-BI-DUA – THE MUSICAL vender tilbage!

I efteråret 2021 og vinteren/foråret 2022 kommer Tivolis Koncertsal og landets store musikhuse til at give genlyd af alle de kendte og elskede hits fra Shu-bi-dua som Hvalborg, Den Røde Tråd, Minus til plus, Askepot og Vuffeli-vov. LION MUSICALS (tidligere Langkjær Entertainment) kan nemlig i dag løfte sløret for, at megasuccesen SHU-BI-DUA – The Musical fra 2015, der modtog forrygende anmeldelser og solgte over 180.000 billetter, kommer tilbage i en stor Danmarksturné.

I foråret 2020 måtte genopsætningen af SHU-BI-DUA – THE MUSICAL på Fredericia Teater desværre aflyses pga. teatrets konkurs. Nu producerer LION MUSICALS en ny, opdateret genopsætning af musicalen med størstedelen af det originale cast fra den originale produktion og igen med instruktør Thomas Agerholm ved roret. LION MUSICALS har som en del af den planlagte turné indgået en aftale med det snart genåbnede Fredericia Musicalteater, der sikrer, at forestillingen får premiere, hvor det hele startede. Opsætningen får således premiere på Fredericia Musicalteater d. 3. november 2021, hvorefter den flytter til Tivolis Koncertsal i København. Efter Tivoli påbegynder en stor Danmarksturné, der bringer forestillingen til Esbjerg (Musikhuset Esbjerg), Randers (Værket), Herning (MCH Herning Kongrescenter), Aarhus (Musikhuset Aarhus), Vejle (Vejle Musikteater), Aalborg (Aalborg Kongres & Kultur Center), Frederikshavn (Arena Nord), Odense (Odeon) og Viborg (Tinghallen). Billetsalget starter 10. marts kl. 10.00.

Festligt og musikalsk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark
Shu-bi-duas iørefaldende, melodiske landeplager og skarpe, frække og gakkede tekster, danner rammen om et forrygende festligt og satirisk portræt af 80´erne og 90´ernes Danmark i SHU-BI-DUA – THE MUSICAL. Den røde tråd i forestillingen er historien om drengen Mick, der ikke er som alle andre. Vi følger ham fra barndom til ungdom, følger hans kamp for at finde lykken og sin plads i livet. Mick bliver student, får et fedt job på et reklamebureau og møder kærligheden og verdens sødeste pige… men alligevel er det som om, der mangler noget.

Nye og gamle kræfter på scenen
Publikum får mulighed for både at se nye navne og gengangere fra den oprindelige opsætning på scenen. I de to hovedroller som drømmeren Mick og hans udkårne Sille er der denne gang blevet gjort plads til to nyudklækkede stortalenter fra Den danske Scenekunstskole, Thor Vestergaard og Alberte Hønnicke Kyst. Ny er også Trine Pallesen i rollen som Micks mor, en rolle hun deler med Maria Skuladottir. I de øvrige bærende roller er der gensyn med bl.a. Kim Ace Nielsen som Carlos, Cecilie Greiber Alring som Molly samt Ole Boisen som Far.

SHU-BI-DUA – THE MUSICAL instrueres af Thomas Agerholm, som også har instrueret store succeser som Seebach, Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical og senest The Bodyguard – The Musical for Langkjær Entertainment. Manuskriptet er skrevet af Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller samt Thomas Agerholm selv. Kim Ace Nielsen står for forestillingens koreografi baseret på René Vinthers koreografi fra originalopsætningen.

VIP-oplevelse
Er du interesseret i den helt store VIP-pakke tilbyder arrangøren følgende muligheder:

NAM NAM – PRODUCENTEN ANBEFALER:
1, 2, 3 så går det løs! Vi har spurgt vores producenter hvilke billetter, der efter deres mening er ren ’Nam Nam’ – hér i salen vil de helst vil sidde! Dette er inkluderet:
– En siddeplads på producentens anbefalede plads – de er ren Nam Nam!
– En merchandise-gave lavet særligt til pakkekøbere
– Særskilt VIP indgang og check-in med vores VIP personale
– VIP laminat i keyhanger
– Et Shu-bi-dua – The Musical forestillingsprogram
Pakkepris inkl. gebyr: kr. 1230,- Læs mere på lionmusicals.dk/shubidua

FED ROCK PÅ 1. RÆKKE:
Mærk suset fra allerførste række. Her er pakken til dem, der bare ikke kan få nok – og som vil HELT tæt på den fede rock! Dette er inkluderet:
– En siddeplads på 1. række
– En merchandise-gave lavet særligt til pakkekøbere
– Særskilt VIP indgang og check-in med vores VIP personale
– VIP laminat i keyhanger
– Et Shu-bi-dua – The Musical forestillingsprogram
Pakkepris inkl. gebyr: kr. 1230,- Læs mere på lionmusicals.dk/shubidua

Shu-Bi-Dua – The Musical

Eventet starter klokken:

20:00

Nummererede siddepladser

Ja

Kørestolspladser via:

Kørestolsplads købes via Ticketmaster Servicecenter på 38481633 og er inkl. 1 ledsager. Gyldigt ledsagerkort skal fremvises, og kortets nummer skal oplyses ved købet.

Kommende koncerter & events