Pyrus –  Alletiders Jul
10 dec
11 dec
2021

Pyrus – Alletiders Jul

fredag, 10. december 2021 - -

Glæd jer til et genhør med alle de skønne og kendte sange fra TV2s populære julekalender, når Odense Symfoniorkester inviterer til julehygge med gang i den og sang i den for hele familien.

Pyrus –  Alletiders Jul

Lidt om Pyrus – Alletiders Jul

Julen sig nærmer. Bare ikke inde på Danmarks gamle rigsarkiv. Rigsarkivar Bertramsen giver nemlig ikke meget for julestemning og nisser, og han udfordres derfor af den nye sekretær Josefine Brahe, der derimod elsker højtiden!

Det samme gør deres ”kollega”, nissearkivaren Guttenborg, som inde fra arkivets dybe afkrog i al hemmelighed sørger for, at nissernes rolle ikke går tabt. Alle kommer dog på prøve, da Dronningen bestiller en fyldestgørende rapport om julen, og Bertramsen pludselig opdager, at samtlige spor af julen er forsvundet ud af historiebøgerne.

Men heldigvis får de hjælp af Odense Symfoniorkester og et stort nissekor på 300 børn, som vil hjælpe med at genfinde julen.

Glæd jer til et genhør med alle de skønne og kendte sange fra TV2s populære julekalender, når vi inviterer til julehygge med gang i den og sang i den for hele familien.

  • Solist: Emma Pilgaard Christiansen og Mikkel Baden-Jensen

Spilletider

  • Den 10. december 2021 kl. 14:00
  • Den 11. december 2021 kl. 12:00
  • Den 11. december 2021 kl. 14.00

Koncerten varer cirka 1 time.

Læs mere og bestil billetter på odensesymfoni.dk

Se også alle arrangementer i ODEONs kalender her

 

Nummererede siddepladser

Ja

Kørestolspladser via:

Billetten A/S på telefon 7020 2096. Billet til gratis ledsager rekvireres ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Henvendelse til orkestret på symfoni@odense.dk

Kommende koncerter & events