Midt om Natten
19 mar
28 mar
2020

Midt om Natten

torsdag, 19. marts 2020 - 20:00

Se frem til at opleve eller genopleve en af dansk filmskats klassikere på den store scene. Musicalen Midt om Natten er på Danmarksturné, og fra den 19.-28. marts 2020 gæster forestillingen ODEON i hjertet af Odense.

Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsen og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal og det meste af Danmark – og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer.

Der er med andre ord udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistensen fra Haveje, ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen.

Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde MinTarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsen og Gasolins´ bagkatalog.

I 2018 måtte mange måtte gå forgæves efter billetter til forestillingen, og det har derfor ikke skortet på opfordringer, til at sætte musicalen op igen.

Nu får publikum over hele Danmark igen mulighed for at genopleve succesforestillingen – denne gang i en fornyet udgave med et endnu tættere afsæt i det originale filmmanuskript af Kim Larsen, Erik Balling og Henning Bahs – og meget mere plads til Kim Larsens gyldne evergreens.

Rigtig go’ fornøjelse!

Midt om Natten arrangeres af LiveCulture

Midt om Natten

Eventet starter klokken:

20:00

Eventet slutter klokken:

22:00

Dørene åbnes ca. klokken:

19:00

Nummererede siddepladser

Ja

Kørestolspladser via:

Sælges via Ticketmaster Service Center på tlf: 7015 6565

Kommende koncerter & events