Dario Campeotto – Musikalsk Foredragsshow
19 sep 2019

Dario Campeotto – Musikalsk Foredragsshow

torsdag, 19. september 2019 - 19:30
60 ÅRS JUBILÆUM FOR HELE DANMARKS DARIO CAMPEOTTO I 2019!
 
Kom og oplev Dario Campeotto på Sidescenen i Store Sal
 
Egentlig kunne vi ligeså godt skrive 70 års jubilæum, for i 1949 stod han nemlig øverst på plakaten som ”Vidunderbarnet, den italienske-danske barnesanger Dario Campeotto”, i et show i KB-Hallen (hvor i øvrigt også Osvald Helmuth og Wandy Tworek medvirkede). Kort tid efter blev karrieren dog afbrudt af en Dario-stemme i overgang. Derfor holder vi os til, at det hele startede i 1959, hvor Dario Campeotto var solist hos Otto Francker og hans kvintet på Restaurant Scandia på Rådhuspladsen. Her sang Dario om aftenen, mens han om dagen passede sit job som korassistent på Det Kgl. Teater.
 
Dario Campeotto har valgt at fejre sit 60 års jubilæum med en turné, hvor Dario Campeotto og pianist Mickey Pless (bl.a. kapelmester i Nykøbing F. Revyen) tager rundt i Danmark – ikke med et stort show med orkester og dansepiger, men i et musikalsk foredragsshow, hvor publikum kan opleve Dario helt tæt på og få hele historien om Dario Campeotto. Her vil Dario, som den eminente fortæller han også er, fortælle anekdoter fra et langt liv i showbiz, og med sikker hånd strø sang-eksempler undervejs. Publikum kan se frem til sange fra både musicals og operetter, revy, et Tommy Seebach nummer (som en hyldest til Seebach Senior – Darios afdøde ven), masser af både italienske og danske sang-perler lige fra ”O Sole Mio” til ”I Danmark er jeg født” og naturligvis ”Angelique”.
 
Undervejs fortæller Dario ærligt om sit liv, om hvordan det var fra den ene dag til den anden at blive folkeeje (hvor han på de bedste dage dagligt modtog 150 fanbreve). Dario fortæller også om spændende mennesker, han har mødt på sin vej, ligesom han ærligt fortæller om knap så sjove perioder i karrieren. Med Darios enorme showmanship er programmet ikke 100% fast: Måske falder der en røverhistorie eller tre af, og måske bliver et pudsigt indfald til dagens største bifald.
 
Billetpris kr. 185,- + gebyr
OBS. unummeret pladser
Dario Campeotto – Musikalsk Foredragsshow

Eventet starter klokken:

19:30

Nummererede siddepladser

Nej

Kommende koncerter & events

Arrow Right
Læs mere
19 dec 2018
Christmas Carols

Christmas Carols

Carl Nielsen Salen

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
22 dec 2018
Gratis oplevelse: Det Store Juleshow med Kalle fra Ramasjang

Gratis oplevelse: Det Store Juleshow med Kalle fra Ramasjang

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
31 dec 2018
Nytår på Radisson Blu

Nytår på Radisson Blu

Bistro Hans Christian, Radisson Blu

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
04 jan
10 jan
2019
Den Glade Enke

Den Glade Enke

Carl Nielsen Salen

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
07 jan 2019
Jorden rund med Theis og Emil

Jorden rund med Theis og Emil

Carl Nielsen Salen

Køb billetter
Arrow Right
Læs mere
13 jan 2019
Yoga

Yoga

ODEON - Øvre foyer

Køb billetter