Comedy Ballroom
17 sep
Kl. 20:00

Comedy Ballroom

lørdag, 17. september 2022 - 20:00 - 23:30

Oplev fem af landets absolut bedste komikere, når Nikolaj Stokholm, Thomas Warberg, Linda P, Andreas Bo og Lasse Madsen til september 2022 drager ud i landet med Comedy BALLROOM 2. Comedy-banden rammer ODEON den 17. september 2022, og du kan godt glæde dig til en helaftensoplevelse fuld af satire og comedy på højt plan.

Comedy Ballroom

Tilbage i 2020 blev en ny tradition indstiftet i dansk comedy: Comedy BALLROOM. En tradition som publikum tog overordentligt godt imod. Fem topkomikere optrådte for fulde huse på et udvalg af
landets største scener med et yderst stramt koncept med blot 25 minutters optræden til hver. Det blev så stor en succes, at der nu er lagt i ovnen til endnu en runde. Denne gang i hele syv byer, hvor publikum kan se frem til et eksklusivt show med fem af landets bedste komikere.

Kort om komikerne i Comedy Ballromm:

  • Nikolaj Stokholm er en af Danmarks største komikere. Han har altid været kendt for at have en finurligt krøllet hjerne og hans verdenssyn gennem brillen er bare liiiidt sjovere end alle vi andres. Når dette bliver formet til jokes og leveret i hæsblæsende tempo – som han også har for vane – har publikum ikke en chance, men ligger helt og aldeles flade af grin.
  • Thomas Warberg har de seneste år som både TV-vært og komiker lagt sig i spidsen som en af landets absolut skarpeste og teknisk overlegne komikere. Thomas går altid direkte efter comedy’ens sjæl: Det latterligt sjove – uden indpakning og fine fornemmelser. Som Politiken beskrev hans seneste onemanshow: Rockstjernekomiker med sans for mindreværd.
  • Linda P betragtes af mange som en af Danmarks bedste stand-up komikere. Hendes tørre humor forenet med uforlignelig timing gør, at man skal holde ørerne spidse, hvis man skal have det hele med. Med sin sydhavnscharme har Linda igennem mange år budt danskerne på storslået underholdning.
  • Andreas Bo Danmarks dygtigste parodimester, der på imponerende vis skifter identitet og figur med fuld overbevisning. Andreas er ikke alene komikkens svar på en kamæleon. Han har et konstant ønske om at bringe komikken i al almindelighed i nye retninger. Han bevarer stilen enkel og ualmindelig tempofyldt og med en sublim evne til at gengive typer.
  • Lasse Madsen Mange hundredetusinde følger den unge komikers populære videoer på Instagram, der med stor grad af genkendelighed spidder hverdagen, som vi alle kender den. Med en befriende uhøjtidelig selvironi portrætterer han på kærlig vis stereotype parforholdssituationer og problemer vi alle oplever i vores helt almindelige liv.

Gå ikke glip af en sjælden mulighed for at opleve toppen af dansk comedy.

Køb billetter til Comedy Ballroom her

Se information vedr. brug af stemningsbiller i ODEON her

 

Eventet starter klokken:

20:00

Eventet slutter klokken:

23:30

Dørene åbnes ca. klokken:

19:30

Nummererede siddepladser

Ja

Kørestolspladser via:

Inkl. ledsagerbillet. Sælges via Ticketmaster på tlf. 38481633

Kommende koncerter & events