Der er bundet sløjfe på året!

Der er bundet sløjfe på året!

julesløjfe i odeonODEON har igen i år samlet ind til fordel for en god sag. Første år havde vi æren af, sammen med Spar Nord-fonden, at donere 25.000 kr. til julemærkehjemmene. Her samlede vi på juleguirlander. Andet år, kunne vi donere det samme imponerende beløb, til Løkkehus Børnehjem og Døgninstitution Birkelund, ved at indsamle julehjerter. Igen i samarbejde med Spar Nord-fonden.

Dette år har stået i julesløjfens tegn, som i julens tid symboliserer fred og sammenhold. Vi har indsamlet julesløjfer til fordel for Ungetilbudsnetværket, som er en del af Center for Mental Sundhed. Selvom beløbet de sidste to år, har været rundet op til 25.000 kr., har vi valgt at donationen i år skulle bestå af min. 25.000 kr. Det har vi valgt fordi, at donationen i år ikke drejer sig om en check, men en oplevelse. Vi ønsker at give Ungetilbudsnetværket en oplevelse for livet, og det vil vi gøre med et helaftensarrangement på vores regning.

Det bliver et arrangement med både fagligt indhold og underholdning til børn og unge i netværket, så de sammen og også i selskab med klassekammerater og familie, kan samles i en fælles forståelse.

Vi vil gerne takke alle som har doneret julesløjfer. I er med til at gøre en forskel!

Kommende koncerter & events