Byens Julefrokost 2020

Byens Julefrokost 2020

Fredag den 4. december slår vi dørene op for Byens Julefrokost, der byder på alt det, der gør juletiden i Danmark til noget særligt: Musik, underholdning og god, traditionel julemad. Kom indenfor!

  • Stor, traditionel julebuffet
  • Underholdning ved Rasmus Bjerg og Djämes Braun
  • DJ, dans og fest
  • Fri bar (øl, vand og vin) til kl. 21.00 – dørene åbner 17.30

 

book julefrokost

Kr. 999,- pr. person

Byens julefrokost

Find nissehuerne frem og puds lakskoene, for der skal være julefest i ODEON! Til Byens Julefrokost i Odense er hele byen inviteret. Kom som privatperson, eller afhold din firmajulefrokost her i ODEON. Slip for planlægning, opvask og oprydning – overlad blot det hele til os.

Oplev Rasmus Bjerg som John Mogensen

Ingen julefrokost uden underholdning. Til dette års julefest, vil Rasmus Bjerg medbringe alle de udødelige John Mogensen-klassikere, når han trækker i det karismatiske seletøj og spiller op til dans.

Bjerg turnerede i hele 2019 med showet ”John”, hvor han leverede et imødekommende sangkatalog, bestående af alt fra radiohits til pianoballader. Her fik Bjerg især ros for den slående lighed han havde med Mogensen; ikke bare på udseendet, men også den vellignende vokal, som ville have gjort den afdøde dansktopsanger stolt.

Djämes Braun sætter gang i dansegulvet

”Duft af Ba-cone”, ”Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge”, ”Kvinder Og Kanoner” og ikke mindst ”Fugle”. Djämes Braun har besteget hitlisterne flere gange, og imponeret musiklyttere i Danmark gennem en årrække. Det var dog for alvor i 2016, at Djämes Braun trængte ind under huden på danskerne, da artisten var med i 6. sæson af Toppen af Poppen, sammen med bl.a. Peter A.G., Ida Corr og Lau Højen fra Carpark North.

Kom og kig på fugle og slip tøjlerne løs, når Djämes Braun sætter gang i julefrokosten!

 

MENU

Gl. dags modnede Sild – Hjemmelavet Karrysalat – Løg – Kapers
Hjemmelavede stegte Sild – Æbler – syltede Løg

Grønlandske Rejer – Purløgsmayonaise – Citron
Varmrøget Færørsk Laks – Rygeostcreme – Dildolie – syltet Fennikel
Kalvesylte – grov Sennep – hjemmesyltede Rødbeder
Skinkeinderlår marineret med Rosmarin og Honning
Vinter cole slaw med Appelsin – Hasselnød – Æble

Pankopaneret Rødspættefilet – grov Remoulade med Kapers – Citron
Lun Hjemmelavet Leverpostej – Svampe – Bacon
Confiteret Andelår – Æble/sveskekompot
Flæskesteg m/sprød svær – hjemmelavet Rødkål med Øl og Julekrydderier
Brunede Kartofler – Skysauce
Slagterens Julemedister – Grønlangkål

Fynske Oste – Radiser – Syltede Valnødder – syltede Abrikoser
Brød og Knækbrød fra eget bageri
Risalamande – Kirsebærsauce tilsmagt med Amaretto

Kommende koncerter & events