Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program

Praktik

Du er her

PRAKTIKANT SØGES

Er du vores nye turismeinteresseret kommunikationspraktikant?

Onsdag, 8. november 2017

Vi søger en dygtig og energisk praktikant. Vi sætter stor pris på praktikanterne i vores daglige arbejde og leder efter en ny engageret kollega, der er klar på at lære meget og ikke er bange for at tage fat. Vi tilbyder et spændende og alsidigt praktikforløb med stor kontaktflade til masser af interessante samarbejdspartnere og selvfølgelig – masser af kultur, konference og events.

Arbejdsområderne er meget varierede, og der er gode muligheder som praktikant i ODEON at blive udfordret fagligt såvel som personligt.

Vi forventer:

  • At du har viden om turisme og sans for turismeudvikling
  • At du er dygtig til og synes, at det er sjovt at skrive og kommunikere – også om komplicerede emner på en enkel og forståelig måde
  • At du har viden om målrettet kommunikation på tværs af platforme og kan bruge denne viden i praksis
  • At du har en omhyggelig og grundig tilgang til arbejdsopgaver
  • At du både kan arbejde selvstændigt og samarbejde med andre
  • At du er fleksibel og parat til at påtage dig varierende opgaver

 

Dine kommende arbejdsopgaver:

  • Du er med til at udvikle vores strategier på turismeområdet
  • Du skal udarbejde brugerundersøgelser
  • Du skal give bunkevis af nye indspark og ideer til vores sociale medier, web og nuværende kommunikation

 

Du er:

  • Studerende og du kan lide at skrive – og du er god til det - og du formår at sætte dig ind i kompliceret stof og formidle essensen på en letforståelig måde
  • Vi forventer, at du giver en praktisk hånd med i spidsbelastede situationer, men der er også plads til at komme med idéer og lede opgaver fra start til slut
  • Rolig og stabil – og klar på at arbejde i et hektisk miljø, hvor vi også arbejder i weekenden og om aftenen
  • Derudover er det en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til ODEON og Odenses store forvandling til storby
  • Vild med turisme, gæster og alt der hører dertil

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor f.eks. turisme, oplevelsesøkonomi etc.

Ansøgningsfrist

Send senest d. 1. december 2017 en kort motiveret ansøgning, CV og referencer til tp@odeonodense.dk. Mrk. Turismeinteresseret praktikant.

Tiltrædelse mellem d. 8. januar og d. 8. februar 2018. Arbejdstiden er som udgangspunkt fuldtid. 

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Tina Steenbock Petersen tlf. 65441141 i tidsrummet mandag-onsdag 08.30-14.00.

 

UNIVERSITETSPRAKTIK

Et praktikophold hos ODEON kan have forskellig varighed, men længden er normalt fra tre måneder til seks måneder.

Vi tilrettelægger forløbet i samarbejde, men som udgangspunkt er der tale om fuldtidspraktik, dvs. 37 timer om ugen.

Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder en lækker frokostordning og andre personalegoder. 

 

Vi søger løbende praktikanter inden for følgende områder:

  • Marketing 

  • Kommunikation 

  • Journalistik

  • Event og oplevelser

 

Ansøgningsperiode

Vores praktikanter forventes at kunne starte enten den 1. februar eller den 1. august. Vi åbner for modtagelser af ansøgninger i perioderne:

  • 1. marts – 15. maj med opstart i august

  • 15. september – 1. december med opstart i februar

 

Din profil
Som person forventer vi, at du er idérig og selv kan tage initiativ og præge forløbet.

Vi forventer desuden, at du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse.

Hos ODEON kan vi tilbyde dig et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden på dagligt basis.

En start hos ODEON vil give dig et godt springbræt i din videre karriere.

Du søger et praktikforløb ved at sende en ansøgning til odeon@odeonodense.dk, husk at skriv ”Mrk. Praktik” i emnefeltet. Skriv også gerne hvilken uddannelse du kommer fra og hvilken periode, du søger praktikophold. Du vil høre fra os hurtigst muligt derefter.

  

VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Vi tager imod virksomhedspraktikanter, der kan være hos os i minimum 8 uger. Vi har valgt at sætte en minimumsgrænse på 8 uger, da alt derunder er for kort periode – for både praktikant og os som virksomhed. 

Du søger et praktikforløb ved at sende en ansøgning til odeon@odeonodense.dk, husk at skriv ”Mrk. Virksomhedspraktik” i emnefeltet. Skriv også gerne lidt om din baggrund, og hvad du kunne tænke at arbejde med hos ODEON. Du vil høre fra os hurtigst muligt derefter.

 

 

 

ODEON - det hele begyndte den 1. marts 2017 

Nyt fra Odeon

Der sker en masse i Odense

Odense er inde i en rivende udvikling med blandt andet etableringen af Odense Letbane, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og en række andre byudviklingsprojekter.

Fremtidens konferencer

Dørene er slået op for den nye konferenceafdeling i ODEON

Brug for hjælp? Kontakt os her