Vi er på vej

Du er her

Tirsdag, 1. marts 2016

Velkommen til det levende hus

Engang lå Fyens Forum på næsten samme adresse, som ODEON kommer til at ligge. Byens samlingssted, hvor bl.a. The Rolling Stone spillede op til dans, og hvor tusindvis af unge odenseanere havde en fest. Vi vil gøre det til byens samlingspunkt igen. I begyndelsen af 2017 slår vi dørene op for første gang til vores store foyer. For første gang kan alle se, hvad det er, som hundredevis af håndværkere, arkitekter og alle mulige andre har arbejdet så intensivt med. Og ikke mindst, hvad vi har arbejdet så hårdt med. Men hvad er det så, at vi åbner op for? Svaret er enkelt: Odenses nye musik-, teater- og konferencehus.

 

I en avisartikel fik jeg kaldt ODEON for Fyns nye forsamlingshus, og selv om ordet måske nok får mange til at tænke på familie fødselsdage og god dansk mad, så mener jeg fortsat, at det ord alligevel ikke langt fra det, som vi vil skabe. Vi vil nemlig have et hus, hvor alle samles fra 2017. Det skal have åbnet 365 dage om året, og et levende hus er udgangspunktet. Et hus med klare værdier for, hvilke oplevelser man kan få og være med til at skabe. For alle skal nemlig være med til at skabe ODEON. Et hus hvor violin, rap, komik, subkultur og opera er ligestillet. Huset lever med de unge, de gamle og alle de mange ind imellem. Og maden hos os er mindst lige så vigtig. Derfor er vi gået i tæt samarbejde med Smagen af Fyn, så vi kan servere det bedste fra Fyn på vores tallerkner.

 

Der er meget som skal laves endnu inden, at vi er klar til at åbne alle dørene for første gang. Vi skal blandt andet have udformet vores første musikprogram, købt møbler og en masse andre ting.

 

Men vi er på vej – og vi glæder os til at se jer alle.

 

Sara Ekknud

Chef 

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Vind et hotelophold for 2