Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program

Verdens største LE KLINT lampe i ODEON - ”The GIGA SWIRL”

Du er her

Onsdag, 30. november 2016

Med fokus på det lokale på Fyn har LE KLINT fået til opgave, at designe verdens største LE KLINT lampe, som skal pryde den store foyer i ODEON. Modellen er den velkendte SWIRL-lampe, der har fået sit kaldenavn ”The GIGA SWIRL”. Lampen kommer til at være 2 meter i diameter, og LE KLINT lampen er faktisk så stor, at den skal kan samles ”on location”.  Øivind Slatto er designeren bag ”SWIRL”, som blandt andet er kendt for sit design hos B&O.

Historien om LE KLINT kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor P. V. Jensen-Klint, civilingeniør, foldede sin allerførste skærm til en petroleumslampe, som han selv havde designet. Derefter gik det stærkt og allerede i 1943 åbnede den første LE KLINT butik i København, hvor det var muligt at fremvise, samt sælge de klintske lamper.

I årenes løb er de klintske lamper blevet udviklet i tæt samarbejde med forskellige arkitekter og designere, i trit med den teknologiske udvikling.

Igennem mere end hundrede år har LE KLINT formået, at fastholde en stærk tradition for kvalitetshåndværk, men samtidig også, at være en moderne produktionsvirksomhed.

Virksomheden har hovedsæde i Odense, og det er også her at størstedelen af produktionen finder sted.  Odense er nemlig noget helt specielt, for det er her LE KLINTs dygtige foldepiger befinder sig. Kun i Odense har man bevaret det klassiske foldehåndværk af lampeskærme. Det avancerede foldehåndværk tager en medarbejder op til ét år at lære, og flere år før alle modeller kan mestres.

Overalt i ODEON er der fokus på at fremme den fynske kultur – her vil verdens største LE KLINT lampe være et stort symbol på dette. 

Læs mere om LE KLINT på www.leklint.dk

 

Vil du med til fællesspisning?

”Hvad skal vi spise i aften?”  Svaret er simpelt: Fællesspisning. Hver aften alle ugens 7 dage lægger ODEON Social hus til fællesspisning. Maden serveres kl. 18.

Start aftenen med en lækker koncertmenu

To retters menu pr. person/ 298,- inkl. et glas vin eller specialøl

Dessert pr. person/ 80,- inkl. kaffe/te

Brug for hjælp? Kontakt os her