ODEON slår dørene op for ny KUNSTRUTE

Du er her

Onsdag, 31. januar 2018

Lørdag d. 10. februar kl. 11.00-12.00 er der fernisering på ODEONs KUNSTRUTEN, der er blevet opdateret med nyt og spændende kunst. Alle er velkomne til at kigge forbi og få et glas med bobler. Ruten snor sig igennem ODEONs gange og haller, og tager gæsten med på en smuk og interessant kunstrejse. ODEON ønsker at støtte det lokale kunstmiljø på Fyn, derfor har ti dygtige fynske kunstnere lagt værker til den nyeste version af KUNSTRUTEN. Udover fantastiske fotografier og smukke malerier, har enkelte kunstnere på ruten denne gang også arbejdet med materialer som metalskrot og glas i deres værker. De fleste kunstnerne vil være til stede ved ferniseringen, og der vil være mulighed for at høre om de enkelte værker.

ODEON er et sted for alle – også børn, og derfor vil gæsterne også kunne opleve udstillingen ’Børnenes Univers’, som vil være en del af KUNSTRUTEN. ODEON har valgt at dedikere hele gangen på 1. sal til børnene og deres magiske univers. Fire odenseanske skoler har hver fået udleveret et lærred, og de har herefter fået fuldstændig frie tøjler i forhold til hvordan de vil dekorere lærredet og tolke temaet ’teater og musik’ – kun fantasien sætter grænser! Torsdag d. 8. februar vil der blive afholdt en lille fernisering for de deltagende skoleklasser, hvor de kan komme og se deres kunst i professionelle rammer. En særlig tak fra ODEON skal lyde til Malerfirmaet.as Knold & Thinesen for deres generøse bidrag til ’Børnenes Univers’ udstillingen. Uden deres hjælp ville udstillingen ikke have været mulig.

Den store interesse for at udstille på ODEON har gjort at der i denne ombæring kan præsenteres værker fra otte nye kunstnere, som for første gang vil kunne opleves på ODEON. KUNSTRUTEN har i den nye version også nogle gengangere som udstiller med nye værker. For mere information om de enkelte kunstnere, se ODEONs hjemmeside.

KUNSTRUTEN er gratis for alle og vil være åben alle ugens dage i tidsrummet kl. 10:00 – 17:00. 

Der er på dagen kl. 12.30 mulighed for at komme på guidet rundtur på KUNSTRUTEN - 70 kr. pr. person. Varighed: ca. tre kvarter. 

 

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Start aftenen med en lækker koncertmenu

2-retters menu pr. person  / 265,- + gebyr

3-retters menu pr. person / 325,- + gebyr

Vind et hotelophold for 2