Mød Mig i Mørket aflyses

Du er her

Mandag, 27. marts 2017

Det er med stor beklagelse, at vi kan meddele at teaterkoncerten "Mød Mig i Mørket" desværre bliver aflyst.

Den sidste uges tid har der været meget skriveri om teaterkoncerten "Mød Mig i Mørket". Den stort opslåede teaterkoncert om Michael Falch skulle have indtaget scenen til april. Vi har brugt den sidste uge på at finde en løsning på udfordringerne, men vi må nu desværre meddele, at arrangørerne har smidt håndklædet i ringen. Der vil ikke blive en teaterkoncert. 
Alle midler overgår nu til konkursboet, og derfor skal alle henvendelser ske der til. Derfor er det nu op til en kurator at vurdere alt med hensyn til refundering af billetter. Dette kan blive en lang proces, så hav tålmodighed og følg med her på hjemmesiden. Vi vil opdatere den, ligeså snart der er nyt i sagen.

Vi kan kun beklage hele processen.

Til de gæster der har købt koncertmenu til deres forestilling, så er jeres penge blevet refunderet eller vil snarest blive. Uanset hvad, skal I ikke foretage Jer noget ifm. koncertmenuer til "Mød Mig I Mørket". Skulle der være nogen der har booket rundvisninger i forbindelse med forestillingen, kan disse afbestilles uden omkostninger. Kontakt odeon@odeonodense.dk

Vi kan kun beklage hele processen.

Til de gæster der har købt koncertmenu til deres forestilling, så er jeres penge blevet refunderet eller vil snarest blive. Uanset hvad, skal I ikke foretage Jer noget ifm. koncertmenuer til "Mød Mig I Mørket". Skulle der være nogen der har booket rundvisninger i forbindelse med forestillingen, kan disse afbestilles uden omkostninger. Kontakt odeon@odeonodense.dk

 

Vi har idag modtaget denne pressemeddelelse fra teaterforeningens bestyrelse:

Info vedr. Teaterkoncerten Mød Mig I Mørket

"Vi har de sidste mange dage arbejdet på en løsning der skulle gøre at vi kunne redde forestillingen. Alt er prøvet. Men der synes nu umiddelbart ikke længere at være nogen farbare løsninger. Foreningen har ikke økonomisk grundlag for at tviste om de rejste krav fra skuespillere, instruktør, komponist, musikere mm. og kan efter det oplyste ikke opfylde de fremsatte krav (hverken helt eller delvist) eller sine øvrige forpligtelser.  

Som følge heraf må det forventes, at foreningen inden for kort tid vil blive erklæret konkurs, sandsynligt grundet en eller flere skuespilleres/musikere m.fl. indlevering af en konkursbegæring.

Vi må erkende at vi fra start indgik nogle meget lukrative aftaler med nogle af dem der skulle forme teaterkoncerten. Manglen på kendskab og erfaring fra branchen gjorde at vi stolede på nogle folk vi ikke skulle have stolet på angående deres honorar. Andre folk fra branchen har kommenteret de honorarer som ”vanvittige”.  

Honorar til instruktør: 500.000 kr. Honorar til komponist/kapelmester: 400.000 kr.

Det er en af hovedårsagerne til at vi nu må lukke ned. Vi kunne simpelthen ikke nå i mål med betalingen til disse folk. Ydermere blev der forlangt at der skulle bruges en masse penge på afviklere, grafikere, visuals mm. i stedet for at bruge de sponsorater/bada aftaler vi havde liggende. Dertil kommer at ligeså snart vi fik penge ind på kontoen blev der krævet at vi betalte de folk der skulle kreere forestillingen fremfor skuespillere.  Ellers ville de stoppe arbejdet.

Til sidst mundede det ud i at de truede med advokater mm. hvis vi ikke kunne garantere alles løn. (søndag den 12.marts) Der blev derefter skrevet en mail fra vores side om at hvis det var sådan det skulle foregå så kort tid før premieren ”havde vi meget svært at se et fremtidigt samarbejde”. Efterfølgende tager de det som en fyring fremfor at indgå dialogen på et møde. (som der blev indkaldt til onsdag den 15/3, hvor ingen valgte at møde op) Sagen ligger som bekendt nu hos advokaterne.

Vi er helt med på at vi selv i foreningen har indgået de aftaler vi nu ikke kan honorere. På baggrund af manglende erfaring, viden og kendskab til branchen på daværende tidspunkt.

De folk der har købt billetter hos ticketmaster kan vi oplyse om at hovedparten af deres penge står bundet hos Odeon. Derfor er det os meget uforstående at de beder folk om at rette henvendelse til os for at få penge retur. Vi har rigtig nok fået ca. 115.000 udbetalt fra disse indtægter for at kunne honorere folks ønske om udbetaling af honorar. (instruktør, komponist)

Beskyldninger om at vi skulle have taget pengene i lommen er direkte usande. Vi er en frivillig forening der kun har fået dækket de udgifter vi har haft i forbindelse med teaterkoncerten.

I det omfang at folk ønsker indsigt i foreningens budgetter mm er det op til en kurator om dette skal ligges frem. Vi har som bekendt intet at skjule i den her sag.

Det er ligeledes op til den kommende kurator hvordan pengene skal fordeles til folk.

Hele projektet var bygget på en hyldest til en mand der har betydet meget for os personligt og for dansk musik i det hele taget. Vi håber på at andre vil tage idéen op igen på et senere tidspunkt. Så manden kan få den hyldest han så inderligt fortjener. "

 

Al henvendelse vedrørende refundering af billetter skal ske til den kurator der bliver valgt, og det kan som sagt tage et stykke tid. Følg på med siden, den bliver opdateret så snart ved noget. 

 

Vi håber på forståelse.

- ODEON

 

Nyt fra Odeon

Der sker en masse i Odense

Odense er inde i en rivende udvikling med blandt andet etableringen af Odense Letbane, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og en række andre byudviklingsprojekter.

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917