Klumme: Kultur til alle

Du er her

Torsdag, 26. april 2018

 

For et års tid siden inviterede jeg to mænd på frokost i ODEON Social. Og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg havde en bagtanke med den invitation. De to mænd kom nemlig fra Spar Nord Fonden, og dem ville jeg jo frygtelig gerne imponere, så jeg kunne tillade mig at sende dem en ret stor ansøgning. Jeg ville nemlig så gerne lave en række gratis arrangementer, hvor alle kunne deltage. Jeg vil gøre kultur tilgængeligt for alle – eller i hvert fald sikre, at det ikke var en pris på en billet, som gjorde, at deres barn eller deres mormor kom med i ODEON. Kultur i ODEON skal være for alle, synes jeg. Jeg kan huske, at min far altid har sagt til mig: ”Intet er gratis her i verden”, og det har han jo ret i. Derfor har jeg det også lidt svært med, at gøre noget helt gratis for pengene vil jo komme et sted fra – bare et spørgsmål om betalerne. Men nok om det for denne gang. De to mænd fik deres frokost og en snak. Et lille år senere ringer min telefon en eftermiddag, og nu er vi så fremme ved sidste uge – min dag havde været fuld af udfordringer, og mit humør havde været bedre. Stemmen i røret tilhører Jesper Fruerlund, som er bankdirektør for Spar Nord i Odense. ”Sara, du har fået pengene,” sagde han glad. Og hopla, så var min dag en hel anden. Det var hurtigt, at jeg glemte udfordringer med kontrakter og alt muligt andet. 400.000 kr. er mega mange penge! At Spar Nord Fonden har valgt at støtte os betyder alverden for ODEON. Pludselig får vi mulighed for at invitere byens borgere ind i vores hus til masser af arrangementer, som vi eller ikke ville have kunnet. 400.000 kr. har jeg fået – og det fine diplom står på mit skrivebord, og jeg kan ikke lade være med at smile hver eneste gang, at jeg ser på det. Hvad skal pengene så gå til? Ja, hvis du har nogle gode forslag, så send dem endelig til mig på en mail, og ellers så skal de gå til kultur og oplevelser, som vi bestemmer. Jeg vil arrangere studiestartskoncert, børneoplevelser og alt muligt andet. Jeg går og har en drøm om at flytte musikken udenfor ODEON, så vi sammen kan sidde i en strandstol med et glas hvidvin i hånden, og forhåbentlig en lille solskinstråle på næsen. At drømme om alt det gode, som kommer gør mig så glad. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvad mit yndlingsøjeblik er i ODEON: Det er det øjeblik, hvor gæsterne går ind i Store Sal. Jeg står tit på sidescenen, og følger med når gæsterne går ind i salen. Deres øjne og forventningsglæden er ubeskrivelig. I skulle se jer selv – I smiler så fint og spændt. Jeg er vild med det. Hver eneste gang. Og lige om lidt – ja, vi starter efter sommerferien, så kan endnu flere få den oplevelse i ODEON, og denne gang er det helt uden, at I skal have pungen op af lommen. Så nu er der vel bare tilbage, at vi drømmer sammen og I ønsker lidt, så vi kan få lavet et godt program til jer alle, og sende en tak til det nordjyske. Det er dem, som gør det muligt.

 

Klumme af Sara Ekknud, kulturchef

 

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Start aftenen med en lækker koncertmenu

2-retters menu pr. person  / 265,- + gebyr

3-retters menu pr. person / 325,- + gebyr

Vind et hotelophold for 2