Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program

Jobopslag: Vil du være tjener i ODEON?

Du er her

Tirsdag, 3. januar 2017

DELTIDS TJENERE: Vil du være med til festen i Café ODEON Social?

Vi søger fem til syv friske mennesker med charme, selvtillid og lækkert hår.

De søges til ODEON Social. ODEON Social er den nye café, som åbner i ODEON den 1. marts 2017. Dine største og vigtigste arbejdsopgave bliver: At være tjener i vores nye café. Det er dig vi mangler, hvis du brænder for at levere god service, er god til at multitaske, elsker at have travlt og har passion for faget! Vi tilbyder dig en arbejdsplads i fuld fart med gode fremtidsmuligheder. Du skal brænde for ODEON og så også gerne lidt for Odense. Vi er nemlig så stolte over resultatet, så vi vil så gerne have, at der kommer en masse ind og ser vores hus. Du kommer til at arbejde i et ungt team, og vil få ansvar fra dag 1. Det lover vi.

Du skal være initiativrig, serviceminded og positiv. Har du gå-på-mod, kan du tænke selv, og brænder du for at give vores gæster den bedste oplevelse hver dag? Så er det nok DIG, vi søger! Og hvis du kan tale flydende engelsk, så bliver vi utrolig glade, men det er ikke et krav!

Vi søger folk på min. 20 år og med en ren straffeattest. Erfaring er ikke et krav, men en absolut fordel. Og nej, du behøver på ingen måde være tjeneruddannet.

Send en kort video, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du netop fortjener at hoppe i skjorten hos os! Hvis ikke du har lyst til det - så smid en ansøgning og CV til se@odeonodense.dk

Vi kan ikke garantere et bestemt antal timers ansættelse – vi kører i vagtplanssystemet: Lessor, og derfor kan man selv bestemme antal vagter per måned.

I kan læse mere her: www.odeonodense.dk/cafeos

OBS: Ansøgningsfrist: d. 31. januar 2017. Ansøgere får svar, så snart alle ansøgninger er læst. Ansættelses start vil være fra februar, hvor der vil være uddannelsesdage og generalprøver inden vi starter 1. marts 2017.

 

Om dig

  • Initiativrig, ansvarsfuld og parat til at byde ind med gode løsninger.
  • En god kammerat.
  • Indstillet på at tage fat med et smil på læben og et glimt i øjet.
  • Glad for at være inviteret til gæsternes fest og fast besluttet på at gøre den endnu bedre.
  • Du er fyldt 20 år og sandsynligvis studerende eller har plads i dit arbejdsliv til nogle ekstra vagter.

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Vil du være sponsor?

Har du lyst til at høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på odeon@odoenodense.dk

Brug for hjælp? Kontakt os her