Dance all year long – Vi begynder i ODEON!

Du er her

Fredag, 8. juni 2018

Danseåret bliver skudt i gang på Byens Scene i ODEON, hvor én danser vil øve fra 2. juli til 14. juli. Det er i forbindelse med danseprojektet ”Dance All Year Long”. Danseren vil bruge scenen i løbet af dagen til øvning, så kommer du forbi, så kig ind! De 14 dages øvelser afsluttes med en opvisning, hvor alle er velkommen.

Lige nu er der open call til danseprojektetet, som danser og koreograf Tarneli Torma er projektleder på. Projektet kræver 24 koreografer og 24 scener, indtil videre er der 18 dansere med – 9 fra Odense og 5 internationale.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Odense Kommune med 500.000 til sammen. Det betyder der er løn til kunstnerne, men ingen penge til husleje eller PR. Vi i ODEON synes det er et fedt projekt og derfor stiller vi Byens Scene til rådighed.

Håbet med projektet er at give unge koreografer et nyt syn på Odense og få dem til at etablere sig i Odense – at gøre Odense til Danmarks Dansehovedstad. Hele projektet løber fra juli 2018 til juli 2019 og indebærer 24 danseprojekter.

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Vil du med til fællesspisning?

”Hvad skal vi spise i aften?”  Svaret er simpelt: Fællesspisning. Hver aften alle ugens 7 dage lægger ODEON Social hus til fællesspisning. Maden serveres kl. 18.

Vind et hotelophold for 2