Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program

Culture-Club og JVB Live samler kræfterne i nyt event- og koncertbureau

Du er her

Onsdag, 4. oktober 2017
Culture-Club og JVB Live samler kræfterne i nyt event- og koncertbureau Odense og Fyn skal stå stærkere på den danske musikscene. Derfor går Culture-Club og JVB LIVE sammen i et nyt event- og koncertbureau, der skal fortsætte med at trække stærke musiknavne og kulturarrangementer til Fyn.
 
De to koncert- og eventbureauer Culture-Club og JVB Live forener kræfterne og slår sig sammen til ét bureau. Med sammenlægningen kan de fynske kulturforbrugere se frem til flere og større navne på de fynske musik- og kulturscener. Samtidig lægger det nye bureau heller ikke skjul på, at der skal bruges energi på at udvikle nye events til fynboerne.
 
Sammenlægningen af de to bureauer er i høj grad til glæde for de musikinteresserede fynboer og de fynske spillesteder og kulturaktører. Vores ambition er kort og godt at opnå en styrke, så vi kan trække flere stærke musiknavne og kulturarrangementer til Fyn, og det bliver helt sikkert nemmere, når vi forener kræfterne,” siger Ole Bang Nielsen, adm. direktør hos Odense Sport & Event, der ejer JVB LIVE. Og han fortsætter:
Koncertmarkedet i Danmark har udviklet sig kolossalt alene de sidste par år, og det kræver efterhånden et stort set up løbende at tiltrække og afvikle koncerter og events, ligesom de helt store koncerter kræver den styrke, vi nu får ved at gå sammen.”
 
Glæden deles hos Culture-Clubs nuværende direktør, Hans Thomsen, der også skal stå i spidsen for det nye bureau.
Jeg ser frem til, at jeg får mulighed for at stå i spidsen for et bureau, der kommer til at sætte barren for kulturtilbud på Fyn endnu højere,” siger Hans Thomsen, der også ser sammenlægningen som et naturligt afsæt til at udvikle nye events på Fyn:
Virkeligheden i musikbranchen er, at kunstnerne er meget mere ude og spille end tidligere, samt at der kommer flere og flere festivaler og andre kulturtilbud til danskerne. Derfor vil sammenlægningen også være et helt naturligt afsæt for os til at udvikle vores koncert- og eventbureau, så vi kan tilbyde endnu bedre kultur- og musikarrangementer til fynboerne, men også udvikle helt nye events til fynboerne.
 
JVB Live bliver det fortsættende selskab som et 100% ejet datterselskab i Odense Sport & Event. JVB LIVE og Culture-Club bevarer begge deres nuværende navne resten af året – blandt andet af hensyn til de aftaler, der er indgået – men fra årsskiftet får bureauet nyt navn.
 
Fakta om JVB LIVE / Culture-Club / Det nye fynske koncert- og eventbureau
Koncertbureauet JVB LIVE blev etableret i 1989 og har siden vokset sig til at være Fyns største koncertarrangør. Bureauet blev i 2006 en del af Odense Sport & Event. Culture-Club er et eventbureau, der så dagens lys i 2015 med en ambition om at præsentere kulturtilbud fra det brede og folkelige til det mere unikke og skæve.
 
Sammen står JVB LIVE og Culture-Club for musik- og kulturtilbud i Odeon, Odense Idrætshal, Sparekassen Fyn Arena, Odense Congress Center, Den Fynske Landsby, Musikhuset Posten, Tusindårsskoven og på Magasinet, Amfiscenen og Engen ved Fruens Bøge.

Fremtidens konferencer

Dørene er slået op for den nye konferenceafdeling i ODEON

Der sker en masse i Odense

Odense er inde i en rivende udvikling med blandt andet etableringen af Odense Letbane, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og en række andre byudviklingsprojekter.

Brug for hjælp? Kontakt os her