LIVSSPIRAL

Du er her

LIVSSPIRAL af Jens Ingvard Hansen

FOYEREN I STUEETAGEN

Vi mennesker har altid haft brug for at omgive os med ting, der “taler” til os. Måske har vi det mere end nogensinde tidligere, for i dag kan næsten alt massefremstilles industrielt til næsten ingen penge. Desværre bliver det ofte på bekostning af den karakter og personlighed, som er så vigtig for, at vi kan tage tingene helt ind i hjertet.

Siden 1996 har Jens Ingvard Hansen arbejdet med skulpturer – fra 2004 som selvstændig billedhugger. Han laver skulpturer og udsmykninger i alle størrelser, og i dag råder han over et stort værksted med eget bronzestøberi og galleri, hvor alle er velkomne. Ingvard Hansen er medlem af Dansk Billeghuggersamfund og International Sculpture Center, NJ, USA. 

Når Ingvard Hansen (f. 1967) laver skulpturer, er der særlig tre temaer han lægger vægt på:

”En skulptur skal rumme en klar ide, og den skal fortælle en historie om den sammenhæng, den indgår i. Jeg arbejder ofte med blyant og papir og modeller for at udvikle et godt grundlag for en skulptur.

Det andet er, at jeg som regel bruger de klassiske skulpturmaterialer som bronze og sten med den eksklusivitet, de udstråler.

Det sidste er, at jeg lægger stor vægt på den håndværksmæssige udførelse.  Ligesom en musiker skal være en dygtig håndværker med sit instrument, så skal jeg være en dygtig håndværker inden for mit område, og udførelsen skal altid være i bedste kvalitet.

Det har altid været vigtigt for mig at betragte naturen, og jeg er altid på jagt efter motiver som kan inspirere mig. Det er nok på mange måder summen af disse oplevelser, der kommer til udtryk i mine skulpturer”.

De fleste skulpturer er udført i de klassiske skulpturmaterialer bronze, granit og marmor. Et gennemgående tema er tanken om livet som en uendelig bevægelse.

Det formmæssige udgangspunkt er ofte enkle geometriske figurer, som tilføres dybe udskæringer og vrides til nye former. Der skabes kontrast mellem glatte og grove overflader. Nogle skulpturer består af mange dele, som er små skulpturer i sig selv, og som kan sættes sammen til en ny helhed.

Værker er til salg - kontakt kunstner for nærmere information. 

 Jens Ingvard Hansens værk LIVSSPIRAL kan er udstillet på KUNSTRUTEN i ODEON

 

 

Der sker en masse i Odense

Odense er inde i en rivende udvikling med blandt andet etableringen af Odense Letbane, omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og en række andre byudviklingsprojekter.

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Vind et hotelophold for 2