Søndag, 16. september 2018 - 11:00

Schiøtzprisen 2018

Schiøtzprisen er en åben konkurrence for professionelle kokke og kokkeelever og finder sted søndag d. 16. september kl. 11.00-14.15. OBS: Arrangementet er gratis!

Med Schiøtzprisen ønsker SPIS Odense Food Festival at sætte fokus på den fynske gastronomiske fortælling.

Fyn har et meget højt gastronomisk og kulinarisk niveau baseret på nogle af verdens allerbedste afgrøder. På Fyn findes nogle af de dygtigste fødevareproducenter. Faktisk er hver 5. fynbo beskæftiget i fødevareerhvervet, ligesom Fyn har Europas tætteste koncentration af bryggerier. Det kan vi godt være stolte af.

Schiøtzprisen præmierer kokkenes evner til at fortolke det fynske terroir med størst mulig velsmag og kreativitet.
Deltagernes retter bedømmes af dommerne ud fra følgende kriterier:
• Smag
• Visuel præsentation
• Innovation og evnen til at formidle den fynske fortælling.

Til Schiøtzprisen stiller SPIS Odense Food Festival en råvarebuffet fyldt med de bedste kvalitetsråvarer og -produkter fra Fyn til rådighed. Buffeten kommer til at bestå af basisråvarer samt et bredt udvalg af fynsk frugt og grønt i sæson, kød, mel, æg, mejeriprodukter og specialiteter. Derudover må hver deltager selv medbringe op til 3 råvarer eller produkter, som understreger den fynske fødevarefortælling i deres ret.
Fokus for konkurrencen er kokkehåndværket kombineret med nysgerrighed, kreativitet og innovation.

Konkurrencen afholdes på ODEON og der er gratis adgang for publikum.

Læs mere på vores hjemmeside: https://spisodense.dk/schioetzprisen-2018/

Schiøtzprisen er støttet af midler fra Albanifonden og Spar Nord.

#spisodense

OBS! Der vil være fotografer tilstede, som vil tage billeder under festivalen, til brug til fremtidig markedsføring.

Kommende koncerter og events

20/08/2018

De 5 papirklip

Odense Koncerthus - Carls Nielsen Salen

21/08/2018

De 5 papirklip

Odense Koncerthus - Carls Nielsen Salen

22/08/2018

Koncertmenu - Nattergalen

Restaurant Schiøtz

22/08/2018

Nattergalen

Carl Nielsen Salen

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Fremtidens konferencer

Dørene er slået op for den nye konferenceafdeling i ODEON

Vind et hotelophold for 2