Lørdag, 21. april 2018 - 19:30

Gospelkoncert med SoulSingers

Et tribute til gospel-ikonet Kirk Franklin 

Den 21. april 2018 træder det dygtige gospelkor SoulSingers igen ind på scenen i ODEON. Janne Wind, der er gospelleder og solist for SoulSingers vil med sin 20 års erfaring genopleve gospel – så du kan mærke traditionen i din egen krop. Som andre eventyr begyndte gospelkoret SoulSingers i 2014 i Odense. SoulSingers består af 120 mennesker – og sammen præsenterer de et tryllende kor med så høj energi, at du kan mærke det i egen krop. Gospelnumrene rører dit hjerte, og får hårene helt op at stå i nakken, når du ser den dygtige solist Janne Wind og det skønne kor.

SoulSingers har gennem de sidste par år optrådt i forbindelse med velgørende arrangementer. I 2017 besøgte SoulSingers ODEONs Store Sal 2 gange med begejstret publikum. 

Pressen sagde om koret i 2017: 

"Der var anerkendende og genkendende klapsalver, da gospelkoret Soulsingers fredag aften ikke bare indtog scenen ved gallashowet i Odeon, men i høj grad indtog rummet. Med Janne Wind i front hyldede de i alt 109 sangere fra det fynske kor Odenses nye kulturcentrum med “We Acknowledge You”. Koret satte for alvor sving i det velspillende Odense Symfoniorkester og Tip Toe Big Band, som i kuldegysende samklang gav en fuldstændig forrygende udgave af den prisvindende Karen Clark Sheards nyklassiker”. 

Gospelkoncerten har endnu engang den fantastiske Laura Kjærgaard som gæstesolist. Hun er blandt andet kendt fra DRs første sæson af X-faktor, hvor hun sang sig til en 2. plads og dermed helt ind i danskernes hjerter.

Denne SoulSingers Gospelkoncert hylder det kendte amerikanske gospel-ikon Kirk Franklin, der gennem de sidste mere end 30 år har skrevet nogle af de mest kendte og elskede gospelsange smukke og rørende temaer om trøst, støtte, kærlighed, lys og liv og SoulSingers optræder med en buket af Kirks største hits. 

Ønsker du et gospelkor, der møder sit publikum med nærvær, rummelighed, tydelighed og kraftfuldhed? Og et gospelkor, der giver sig fuldt og helt til musikken? Så kan du købe dine billetter her. 

Dørene åbner kl. 18:30

Kørestolsplads er inklusiv ledsager og sælges via Ticketmaster Servicecenter på tlf: 7015 6565.

 

Kommende koncerter og events

26/05/2018

AFLYST - Kunstrute med guide

ODEON

27/05/2018

GÖTTERDÄMMERUNG

ODEON, Store Sal

27/05/2018

Koncerttapas - Der Ring des Nibelungen

Restaurant Schiøtz

29/05/2018

Koncertmenu - Der Ring des Nibelungen

Restaurant Schiøtz

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Vind et hotelophold for 2