Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program
Fredag, 5. maj 2017 - 19:45

Gallashow

 ”Odense fejrer ODEON”

Odenseanerne fejrer byens nye kulturhus ODEON med mere end 100 begivenheder over ni dage. Til gallashowet fredag 5. maj kommer H.M. Dronning Margrethe til Odense for at deltage i festlighederne.

”Odense fejrer ODEON” præsenterer et gallashow med BISSE, SØS FENGER + NORDSTRØM, THOMAS WARBERG, ANDREA PELLEGRINI & JACOB BINZER, ODENSE SYMFONIORKESTER, TIP TOE BIG BAND, DANSE-, MUSICAL- OG TEATER-INDSLAG og mm.

Danmarks nyeste scene hedder ODEON og det bliver fejret af odenseanerne og byens gæster med en folkefest, der varer ni dage fra 29. april til 7. maj. Som et højdepunkt kommer H.M. Dronning Margrethe sejlende til byen med Kongeskibet Dannebrog for at overvære gallashowet.

- Vi er meget stolte over, at Dronningen vil deltage i fejringen af Danmarks nyeste kulturhus, siger en glad borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Oplev ni dage, hvor ”Odense fejrer ODEON”, fyldt med mere en 100 festlige og forrygende kulturelle arrangementer, der vil spille på alle kunstneriske tangenter og vise de mange muligheder, Odense nye musik-, teater- og konferencehus byder på - lige fra popmusik, børneteater, fællesspisning, Odense Symfoniorkester og elektronisk musikfest til dansearrangementer og fællessang. Der er kulturelle arrangementer for alle aldersgrupper og fra mange forskelligartede genrer.

- Det er et flot program. Og gallashowet viser noget af alt det huset kan, fra de helt store opsætninger til de helt små. Med ODEON har vi fået et hus, der er et omdrejningspunkt og en løftestang for kulturen i Odense, siger Peter Rahbæk Juel, der er officiel vært ved gallashowet.

Til gallashowet optræder bl.a. Bisse, Fenger/Nordstrøm, Thomas Warberg, Andrea Pellegrini med Jakob Binzer. Odense Symfoniorkester spiller med big bandet Tip Toe, og der vil være indslag fra både danse-, musical-, og teaterverdenen.

Ny type kulturhus

Men ODEON bliver ikke et kulturhus, der kun har åbent, når der er koncerter eller konferencer. Huset er daglig ramme om Odense Teater, Syddansk Musikkonservatorium, og Den Danske Scenekunstskole.

- ODEON har en meget høj standard og en størrelse, så vi fremover kan trække endnu flere spændende kunstnere og store konferencer til Odense. Vi ved, at kultur er afgørende for at være en tiltrækkende by for studerende, tilflyttere og virksomheder og dermed for væksten og velfærden.  Vi har satset på events som Tinderbox og forskellige festivaler i byen, og vi kan se, at det giver rigtig god effekt og et godt omdømme i resten af landet, siger Peter Rahbæk Juel.

ODEON er det første, færdige byggeri på den nedlagte Thomas B. Thriges Gade, og dermed et synligt symbol på Odenses store transformation. Musik-, teater- og konferencehuset ODEON er helt central for omlægningen af området til en ny, bilfri bydel, der ligger tæt på både havnen, centrum og Odense Banegård Center.

 

Gallashow ”Odense fejrer ODEON” – 5. maj 2017 kl. 20.00 – køb billet HER

 

Grand Opening – Odense fejrer ODEON

er arrangeret af ODEON og Odense Kommune

– i samarbejde med Fyens Stiftstidende

Odense fejrer ODEON 29. april - 7. maj 2017

 

 

 

Kommende koncerter og events

21/11/2017

Koncertmenu - Made in Aarhus

Restaurant Schiøtz, ODEON

21/11/2017

PRO MUSICA

Koncerthuset, Pro Musica Salen

21/11/2017

Made in Aarhus

ODEON, Store Sal

24/11/2017

ODEONS JULESHOW

ODEON, Store Sal

Nyt fra Odeon

Jul i ODEON

Vi elsker jul

- og vi elsker at have gæster i huset!

Derfor kan du hele december komme i ODEON, til en masse forskellige arrangmenter.

Vil I leje vores Store Sal?

Så kontakt Sara Ekknud på: se@odeonodense.dk eller tlf. 4196 3917

Brug for hjælp? Kontakt os her