Læs vores nye program
Læs det nye program for Odeon
Læs online
Læs Odeons program
Torsdag, 29. juni 2017 - 20:00

Brian Wilson presents Pet Sounds

“Brian Wilson performing Pet Sounds”

Pet Sounds turneen er forlænget – Danmark er heldige at få dette ikoniske værk fremført igen!

Det er det kreative geni Brian Wilson, perfektionisten med de visionære ideer om komposition og arrangement, lederen og grundlæggeren af surf-bandet The Beach Boys, der kommer til Odense på et sjældent besøg.

Bag sig har legenden Brian Wilson en storslået musik-karriere, der startede i Californien i starten af 60´erne med The Beach Boys og en lang, lang stribe perfekte, sol-beskinnede pop-hits som ”California Girls”, ”Fun, Fun, Fun”, ”Help Me Rhonda”, ”Surfer Girl” og ”I Get Around”.

Men selv de perfekte sange og de perfekte falset-harmonier i The Beach Boys var ikke nok for Brian Wilson. Han skrev og producerede over flere år et antal banebrydende album, hvor det første og stadig mest imponerende og helstøbte er ”Pet Sounds” fra 1966, der stadig anses for at være et af de bedste albums nogensinde. ”Pet Sounds” havde mange store hits (”God Only Knows”, ”Sloop John B”, ”Wouldn´t It be Nice” bl.a.), men det mest imponerende var og er den sammenhængende lyd og helhed, der er over pladen. Det er over 40 år siden, men Pet Sounds står stadig som en milepæl i rockens og poppens historie. The Beatles var dybt inspireret af Brian Wilson, og uden Pet Sounds havde de aldrig fået ideen til den sammenhængende plade, der blev til Sergeant Pepper´s Lonely Heart´s Club Band, der udkom i 1967.

Det er mange år siden, 60´erne er langt væk, men ikonet Brian Wilson optræder stadig for et trofast og meget bredt publikum, og det er en unik chance at se ham og høre de mange udødelige, perfekte sange, som han har skrevet og som han optræder med sammen med et band og sangere, der kan genskabe den perfekte lyd, som Brian Wilson hørte og arbejdede frem. Med i bandet er blandt andet Al Jardine fra det oprindelige Beach Boys og Blondie Chaplin, der både har sunget og spillet i The Beach Boys og i Rolling Stones. Brian Wilson præsenterer ved koncerten i Odeon både Greatest Hits og albummet Pet Sounds, der spilles i sin helhed.

Brian spillede sidste år Pet Sounds i Værket i Randers – billetterne blev revet væk i løbet af kort tid, og den udsolgte koncert blev rost af både publikum og af enige anmeldere

Kommende koncerter og events

25/01/2018

TRADITIONEN TRO OG UTRO

Koncerthuset, Carl Nielsen salen

28/01/2018

Rundvisning i ODEON

ODEON

28/01/2018

Rundvisning i ODEON

ODEON

29/01/2018

SIGURDS DANMARKSHISTORIE

Koncerthuset, Carl Nielsen salen

Vil du være sponsor?

Har du lyst til at høre mere om mulighederne, kan du kontakte os på odeon@odoenodense.dk

Fremtidens konferencer

Dørene er slået op for den nye konferenceafdeling i ODEON

Brug for hjælp? Kontakt os her