AF SPORET - EN VANDRING GENNEM LIVET

Du er her

AF SPORET - EN VANDRING GENNEM LIVET af Peder Fredskild

2. sal ved konferencegangen

Udstillingen består af 50 værker, fordelt på 8 temaer fotograferet i 2017. Fredskild rejser spørgsmålet: kan man lave billeder, hvor der nærmest ingenting sker?

”En nedlagt jernbane mellem Tommerup og Assens sætter rammen for historierne og billederne. 28 km skinner uden tog. Befærdet af ingenting – og dog mødes enkelte hundelufterne, familier på skinnecykler og motionister.

28 km med udsigt til svinefarme, uendelige kornmarker og grønne tunneller gennem skovtykninger.

Er der andet end smukke naturbilleder og postkortidyl? Andet end romantisk forfald? Findes der en rød tråd? Skjuler sporet historier, som vil fortælles.

Det er udfordringen. At sætte sanserne og nysgerrigheden på prøve. At gå turen med et lille kamera. Frem og tilbage. I små etaper med tid til at opleve og se om der er noget at komme efter. Her ude, hvor sporet viser huse, nedlagte stationer og landsbyer fra vrangen. Hvor landskabet er så stort og smukt, at det forekommer kedsommeligt. Hvor hundelufterne smiler og siger ”hej” med venlig ligegyldighed.”

Peder Fredskild (f. 1941) har fotograferet næsten hele livet og har gennem årerne arbejdet med forskellige udstillingsprojekter. Fredskild har sit eget print- og billedværksted. Han har ligeledes udstillet i flere forskellige lande og udgivet håndlavede bøger. 

Værker er til salg - kontakt kunstner for nærmere information. 

 Peter Fredskilds værk AF SPORET - EN VANDRING GENNEM LIVET er udstillet på KUNSTRUTEN i ODEON

 

 

Vil du med til fællesspisning?

”Hvad skal vi spise i aften?”  Svaret er simpelt: Fællesspisning. Hver aften alle ugens 7 dage lægger ODEON Social hus til fællesspisning. Maden serveres kl. 18.

Vil I booke et hotelværelse?

Radisson Blu H.C. Andersens Hotel er vores nabo.

Vind et hotelophold for 2